Der er meget lidt hjælp at hente til voksne, der er ved at segne under vægten af deres syge, ældre forældre.
I Ældre Sagen taler socialrådgiver Kirsten Dyrborg flere gange om dagen med pårørende, der kæmper med det.
Ofte har de både job og egen familie at tage sig af samtidig. Mange af dem har symptomer på stress.
Kirsten Dyrborg prøver at overtale dem til at passe bedre på sig selv, ellers kan de i længen hverken passe deres egen familie eller deres gamle forældre.
"Det er ligesom i fly, hvor man først skal tage sin egen iltmaske på, før man må hjælpe børnene,” siger Kirsten Dyrborg.
Traditionelt er det den voksne datter, der står i første række til at gribe ansvaret, når forældrene bliver syge. Men Ældre Sagen har også mange mænd i røret, der står for omsorgen af deres forældre.
”Mænd går mere praktisk til værks og interesserer sig for løsninger, mens kvinderne tænker meget over, om deres forælder nu vil have det godt med den ene eller anden måde, at gøre det på,” siger Kirsten Dyrborg.
Hun anbefaler Ældre Sagens portal for pårørende ”Familieuniverset”. Her kan man blandt andet oprette et lukket forum, hvor familien kan dele oplysninger og lave aftaler om plejen af ældre pårørende.
Syge ældre får familier til at gå i opløsning
Ældre Sagen hører også om familier, der bryder sammen under vægten af de mange omsorgsopgaver og uenighed om, hvordan og af hvem de skal løses.
I USA tilbyder man konfliktmægling til familier, der er ved at blive splittet på grund af stridigheder over omsorg for ældre familiemedlemmer.
Socialrådgiver Kirsten Dyrborgs råd er at droppe millimeterdemokratiet og krav om, at alle laver lige meget.
”Man har forskelligt overskud og forskellige livs-forpligtelser. Det vigtige er, at alle bidrager med noget,” siger hun.
Sådan får du styr på dine forældres økonomi
Kirsten Dyrborg oplever pårørende, der tager alle opgaver på sig. De er ved at segne under belastningen: Men de opnår også en form for magt i forhold til de andre søskende.
”Jeg siger, at de skal give slip og uddelegere så meget som muligt. Både til de andre søskende, og hvem der ellers kan hjælpe. Er der en god nabo, kan han måske hjælpe. Om ikke andet så ved at gå ind og tjekke, hvis den ældre ikke svarer på telefonen,” siger hun.
Hun opfordrer også til, at man hurtigt får styr på det juridiske som værgemål og fuldmagt, så børnene senere nemt kan hjælpe de syge forældre.
"Man skal sørge for at få talt om det med forældrene på en god måde og få lavet en fuldmagt, mens de endnu kan. Det er betydeligt lettere, end hvis man bagefter skal bruge tid på værgebeskikkelse, hvor der er krav om aflæggelse af regnskab, og ofte er det tilstrækkeligt med en fuldmagt,” siger hun.
Stressforening: Sig fra over for hjemmeplejen
Mange pårørende får stress, enten undervejs eller når den syge forælder er død, og presset udefra letter. Det er især kvinder, siger formand for Stressforeningen Birgitte Larsen.
Hun anbefaler kraftigt, at man gør op med sig selv, hvad man har af ressourcer, når man også har arbejde og måske sin egen familie.
”Så skal man stå fast på den grænse, lige meget hvad plejehjemmet eller ældreplejen kræver,” siger Birgitte Larsen.
Hun siger, at mange får enormt dårlig samvittighed, når de så har sagt fra.
”Man må skubbe den væk, for det er nødvendigt at passe på sig selv. Kan man slet ikke komme af med den, så tænk, om du kan gøre noget andet. Kan du tage telefonen og ringe, eller gøre noget helt andet, som du kan overkomme,” siger hun.