Politikerne står i kø for at bakke op om sandwich-generationen. De er bare ikke enige om, hvordan de skal hjælpes.
Som Avisen.dk fortalte i går, bliver Ældre Sagen kontaktet af flere og flere stressramte pårørende, der kæmper med at passe egne børn, job og deres ældre, syge forældre.
Samtidig siger Kommunernes Landsforening, at kommunerne har lagt mere ældrepleje over på pårørende på grund af besparelserne efter finanskrisen og det stigende antal ældre.
Det kender tidligere plejehjemsleder og socialordfører for Liberal Alliance Thyra Frank udmærket. Hun taler, mens hun sidder i taxa på vej fra sin 99-årige mors plejehjem.
Thyra Frank mener, det først og fremmest ville det være mindre belastende at være pårørende, hvis man følte sig helt tryg ved, at ens pårørende får den omsorg, de har brug for. Også når man ikke er der selv. Det kan man ikke nu, mener hun.
Læs: Hvis jeg ikke holder øje kan min mor dø
”Jeg står selv midt i det. Får ens mor en værdig behandling? Ved vikaren, at hendes fødder kan komme i klemme under kørestolen? Får hun noget at drikke? Den uvished stresser enormt og slider på pårørende, så nogle vælter af det. Det er totalt urimeligt, at man har sparet på plejen i en grad, så kommunerne oven i købet kan tillade sig at sige åbent, at de da for eksempel ikke kan nå at få folk på toilettet,” siger Thyra Frank.
LA: 'Det ender 100 procent sikkert med omsorgssvigt'
Thyra Frank er helt overbevist om, at kommunerne har penge nok til at give en ordentlig omsorg. De bruger dem bare på papirer, konsulenter og alle dem, der bestemmer over de andre, mener hun.
”Vi har verdens dyreste velfærdsystem. Jeg kan garantere dig for, at vi har råd til at tage os af vores ældre. Dem, der ved noget, er ikke dem, der bestemmer. Det ser pænt ud på papiret, men bagefter ser man på virkeligheden og siger: ’Shit, var det sådan, det endte?’ Det ender 100 procent sikkert med omsorgssvigt i ældreplejen,” siger Thyra Frank.
Hos Dansk Folkeparti er Karin Nødgaard helt enig i, at der er ting, der ikke fungerer i ældreomsorgen. Hun mener besparelserne på de ældre kan komme til at koste dyrt i længden.
”På sigt kan det være en rigtig skidt løsning, fordi det lægger så hårdt pres på pårørende, at man risikerer at få sundhedsudgifter på dem i stedet,” siger Karin Nødgaard, socialordfører i DF.
Venstre vil have socialministeren på banen
I går fortalte 'Anne' om sine problemer med at overkomme tre børn, fuldtidsjob og to ældre syge forældre, der bor 230 kilometer væk. Blandt har hun været nødt til at sende shampoo og tandpasta til moderens plejehjem, fordi plejehjemmet ikke mente, det var deres opgave at sørge for det.
Det mener socialordfører for Venstre Eyvind Vesselbo ikke er i orden.
”Det kan godt være, kommunerne lever op til lovgivningen med den service, de leverer. Men de lever i hvert fald ikke op til intentionerne. Den basale omsorg er ikke i orden, når hun selv skal bruge tid på det,” siger han.
Eyvind Vesselbo mener, at bedre ældrepleje skal prioriteres højere, og at indenrigs- og socialministeren må gå ind i sagen, i stedet for at overlade det til de enkelte kommuner. Især fordi problemet med omsorg for svage ældre bare vil vokse.
”Omsorg for de ældre er en af kernepunkterne ved den sociale velfærd. Familierne skal ikke stå alene for det alene. Det betaler vi vores skat til. Jeg kan ikke forstå, at vi altid skærer mest i hjælpen til dem, der har det vanskeligst,” siger han.
Arbejdsgivere gode til at hjælpe
Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at det netop har været regeringens erkendelse, at der var for få penge til ældrepleje. Derfor er der blevet givet en milliard. I hendes valgkreds, Vordingborg, bliver det til 10 millioner, som giver 20 ekstra hjemmehjælpere. Det betyder rigtig meget, mener hun.
Hun kan ikke se, at politikerne kan hjælpe med andet end penge til en bedre ældreomsorg. 'Anne' ønsker sig en form for hjælp til folk, der bor langt fra deres gamle forældre og ikke lige kan smutte forbi med en tube tandpasta.
"I al stilfærdighed vil jeg sige, at det er meget svært for staten at gøre noget ved, at man bosætter sig 400 kilometer fra sine forældre. Det er rigtig besværligt, hvis de bliver syge og får brug for hjælp, ligesom de ikke kan hjælpe med at passe ens børn," siger hun.
Hun mener, at man på arbejdsmarkedet kan diskutere, hvordan man bruger omsorgsdage. Og at arbejdsgivere normalt også meget gode til at hjælpe, hvis man har brug for at tage sig af nogen i en periode.
Syv år gamle forslag på banen igen
Pernille Rosenkrantz-Theil roser Ældre Sagen for at sætte fokus på problemet ved at give de klemte voksne med syge ældre forældre et navn
"Vi har fået en helt ny generation af unge ældre, hvor mange er sidst i deres arbejdsliv eller lige gået på pension, og skal tage sig af rigtig gamle forældre. De er i et stort krydspres. Jeg kan se, at mine forældre selv sidder fast i en clubsandwich med omsorg for både syge gamle forældre og børnebørn," siger hun.
SF mener, at man netop skal tage familie-arbejde-balancen alvorligt. Socialordfører Pernille Vigsø Bagge mener, at man skal finde Familie- og Arbejdslivskommissionens arbejde fra 2007 frem.
Hun peger på, at kommissionen kom med 37 rigtig gode forslag, blandt andet om en tidsbank, hvor man i perioder skulle kunne skrue op og ned for arbejdstiden. Kun få forslag blev dog til noget. Tidsbanken var ikke et af dem.
”Før finanskrisen var der i gennemsnit 35.000, der hver dag meldte sig syge på grund af stress, og intet tyder på, at det er blevet mindre. Man er nødt til at tage balance i familierne alvorligt. Ellers kommer det her til at koste afsindigt mange penge for arbejdsmarkedet og for samfundet," siger hun.