I en årelang strid med JP/Politikens Hus om påståede ulovlige annoncer for spil har anklagemyndigheden ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned, efter at EU-Domstolen sidste år kom med en udtalelse.
Tværtimod fastholder Københavns Politi kravet om, at mediehuset skal betale en bøde og have konfiskeret udbytte ved annoncerne, som blev bragt af Ekstra Bladet.
I en såkaldt tilkendegivelse fra politiet lød kravet oprindeligt på konfiskation af 415 millioner kroner. Så mange penge skulle mediehuset have haft i bruttofortjeneste ved at bringe annoncer fra Ladbrokes og andre spiludbydere, der ikke havde bevilling, lød det.
"Helt uden sammenhæng med virkeligheden", lød reaktionen fra Henrik Schjerbeck, der er koncernøkonomidirektør.
Senere nedsatte Københavns Politi kravet til cirka 90 millioner kroner som udbytte ved lovovertrædelsen.
Beløbet vil blive yderligere beskåret, såfremt man får medhold i et nyt slag, som står i et retsmøde torsdag, oplyser advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen. Men til Ritzau vil hun ikke udtale sig om det nye beløb, som i givet fald kan komme på tale.
Sagen drejer sig om annoncer, som Ekstra Bladet bragte for Ladbrokes, NordicBet, Mermaid Poker og andre firmaer fra 2003 og frem til 2011.
I december sidste år kom EU-Domstolen med en udtalelse om, hvordan et regelsæt skal forstås. I en kommentar sagde advokaten for JP/Politikens Hus, at anklagemyndigheden måtte drage konsekvensen og omsider lade straffesagen falde væk.
- Det er en klar sejr, sagde advokat Martin Dittmer.
Men sådan ser Københavns Politi altså ikke på det.
- I anklagemyndigheden fortolker vi EU-Domstolens afgørelse sådan, at der i et vist omfang er grundlag for at gå videre med sagen. Dette ønsker vi så at høre, om retten er enig med os i, siger advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen forud for torsdagens retsmøde.
- Hvis vi får medhold i retten, vil beløbet blive yderligere reduceret, siger hun. Kravet om 90 millioner vil altså blive ændret.
Stridens kerne er en lovændring i 2003. Her blev det forbudt at reklamere for spil fra udbydere, der ikke havde bevilling.
Men Danmark gav ikke EU besked i form af en såkaldt notifikation, har JP/Politikens Hus sagt, og når loven dermed er i strid med EU-retten, skal der ske frifindelse, har argumentet lydt. Man kan ikke håndhæve en ulovlig regel.
Opgøret om forståelsen af EU-reglerne har stået på i en årrække. I 2015 besluttede byretten at sende spørgsmål til EU-Domstolen i Luxembourg, men det svar, som kom sidste år, har altså ikke fået parterne til at falde hinanden om halsen.
Ikke kun JP/Politikens Hus er under anklage. I alt er cirka 40 straffesager blevet sat i bero på grund af usikkerheden om fortolkningen af EU-reglerne.
/ritzau/