Unge, der går den faglærte vej, må ofte forsvare deres valg over for både familie og venner. De risikerer at blive anset for at være dumme, når de ikke vælger gymnasiet som de fleste andre unge, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
De unge oplever også, at deres forældre nærmest automatisk forventer, at de vælger gymnasiet, fordi de ellers resten af livet kan blive fastholdt i et arbejde som f.eks. tømrer, bager eller sosu-assistent, hvis de vælger disse faglærte uddannelser.
Det giver simpelthen mere prestige at gå i gymnasiet, og fag som dansk og matematik er de vigtigste for at klare sig godt - selv hos dem, der vælger en erhvervsuddannelse. Mens håndværksfagene betyder mindre.
Det billede tegner sig i en undersøgelse, som den uafhængige tænketank DEA har gennemført blandt godt 2.000 unge.
"Vi har i en lang årrække set, at flere og flere vælger erhvervsuddannelserne fra. Også andre undersøgelser viser, at det er svært at vælge en erhvervsuddannelse, fordi man går mod strømmen. Men det burde ikke være sådan, at man automatisk vælger gymnasiet," siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA. Ifølge hende blokerer erhvervsuddannelsernes manglende anseelse for at nå regeringens målsætning om, at 25 pct. af de unge i skolens afgangsklasser i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse:
"Det bliver meget svært at nå målsætningen, hvis der ikke hurtigt bliver gjort op med dette image- og prestigeproblem."
DEA's undersøgelsen er suppleret med interview med 40 unge. Her fortæller de unge, at de bliver mødt med holdninger som "man ender på røven, hvis man tager en eud", og "går du på en erhvervsuddannelse, så er man bare automatisk lidt dum".
Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri, opfordrer alle forældre til at være åbne over for erhvervsuddannelserne.
"For mig er dagens mønsterbryder den unge, der insisterer på at ville tage en erhvervsuddannelse. Forældrene må ikke have den opfattelse, at man ved det spilder et godt hoved."