Landets kommuner vil næste år mangle 1,7 milliarder kroner til velfærd i forhold til i år, hvis udgiften per borger fortsat skal være den samme. Det skyldes, at der både bliver flere ældre og børn.

Det viser en analyse af befolkningsudviklingen, som fem af landets fagforeninger har lavet på baggrund af tal fra Danmark Statistik. 

Kommunernes Landsforening (KL) indleder onsdag forhandlinger om en ny økonomiaftale med VLAK-regeringen.

Elisa Bergmann, formand i BUPL, mener, at det vil have alvorlige konsekvenser, hvis ikke det lykkedes kommunerne at forhandle de nødvendige penge hjem. 

- Det giver et ekstra pres på daginstitutionerne, og i sidste ende vil det betyde, at der skal puttes endnu flere børn ind i landets børnehaver og vuggestuer, siger Elisa Bergmann til Avisen.dk.

- Vi kan se, at der vil være knap 6000 flere nul til to-årige allerede fra næste år, og det betyder, at der skal ansættes knap 1700 flere pædagoger og selvfølgelig bygges flere daginstitutioner, siger Elisa Bergmann, der udtaler sig på vegne af 'Virkelighedens Velfærd', der er et samarbejde mellem FOA, HK-Kommunal, BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Kommuner skal betale tilbage

Den nye analyse peger også på, at kommunerne i forvejen skal spare en halv milliard kroner som følge af regeringens effektiviseringsplaner.

Dermed løber den samlede besparelse ifølge analysen op i over to milliarder kroner næste år, og det vil gøre det meget svært at nå de læringsmål, som politikerne har sat, mener BUPL-formanden.

- Under kommunalvalget var politikere fra stort set alle partier ude og pointere vigtigheden af den tidlige indsats på børneområdet. Den indsats bliver svær at levere, hvis ikke der er nok hænder og tilstrækkelig faglighed i institutionerne, siger Elisa Bergmann. 

Jeres analyse tager kun højde for effekten af flere børn og flere ældre – men hvis andre befolkningsgrupper bliver billigere, så kommer hullet vel til at være mindre end de 1,7 milliarder, I regner med?

- Vi ved jo, at mange borgere i virkeligheden regner med en bedre service, og hvis man medregner de forventninger, anslår Finansministeriet, at udgifterne til offentlig velfærd generelt vil stige med 1,1 procent frem mod 2025. Så det ser ikke ud til, at der er nogle grupper, der bliver billigere – medmindre man vil effektivisere, og det gør man jo i høj grad i forvejen, siger Elisa Bergman. 

Tallene siger ikke nok alene

Det er økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der skal forhandle en ny aftale hjem med KL. Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, mener ikke, at der er en lineær sammenhæng mellem udgifter per borger og den service, som kommunerne leverer.

- Hvis man ser på kommunerne, er der jo ikke de samme udgifter per borger i alle kommunerne. Når man lægger tallene sådan frem, siger man, at velfærden har én til én-sammenhæng med hvor mange penge, man bruger. Man kan ikke nødvendigvis sige, at de kommuner, der gør det billigst, har dårligere service. Den sammenhæng er der ikke, siger Joachim B. Olsen til Avisen.dk.

I stedet for kun at tage de hårde tal mener Joachim B. Olsen, at det er vigtigere og mere gavnligt at kigge på de velfærdsydelser, som kommunerne giver.

- Det, vi skal måle på, og som er interessant, er den service, der kommer ud i den anden ende. En service bliver ikke nødvendigvis bedre, bare fordi den bliver dyrere. De dårlige kommuner kan jo sagtens lære af de gode kommuner, siger han.

Formand for KL, Jacob Bundsgaard, skriver i en mail til Avisen.dk:

"Det er dejligt, at der kommer flere børn, og vi lever længere, men den demografiske udvikling har nogle alvorlige konsekvenser for kommunerne. På bare fem år vil alene antallet af borgere over 80 år stige med, hvad der svarer til en gennemsnitlig kommune, og det er især kommunerne, der bliver presset økonomisk. Derfor må regeringen også bidrage til, at vi kan yde den service, som borgerne med rette kan forvente," skriver han.

"Kommunerne har effektiviseret rigtig meget de senere år, og det vil vi fortsat have fokus på, fordi det er vigtigt, at vi får så meget ud af skattekronerne som muligt. Men der er også grænser for, hvor meget man kan spare på eksempelvis børne- og ældreområdet, uden at det går ud over serviceniveauet," skriver Jacob Bundsgaard.