Amerikansk skattereform rammer i et opsving

Kongressen har onsdag aften givet markante skattelettelser i USA. Effekten på økonomien er dog usikker.
Onsdag aften fik USA''s præsident Donald Trump ønsket om markante skattelettelser igennem kongressen.
Onsdag aften fik USA''s præsident Donald Trump ønsket om markante skattelettelser igennem kongressen. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Onsdag aften dansk tid har USA's kongres godkendt den store skattereform, der har stået i toppen af republikanernes ønskeliste i årevis. Reformen giver store skattelettelser.

Det vil øge underskuddet og gælden - og effekten på økonomien vil være begrænset, da den allerede kører i et solidt tempo. Det vurderer Anders Svendsen, chefanalytiker hos Nordea.

- Effekterne på væksten bliver nok mindre, end man normalt kunne forestille sig. Vi er allerede et sted i amerikansk økonomi, hvor vi er tæt på fuld kapacitetsudnyttelse.

- Så der er nok ikke helt den væksteffekt, som man kunne forvente, når man lavede en lempelse på omkring en procent af bnp (bruttonationalproduktet, red.), siger Anders Svendsen.

Reformen indebærer, at selskabsskatten permanent nedsættes til 21 procent og at personskatterne sænkes i en periode.

- Vi forventer, at de vil løfte væksten et kvart procentpoint i 2018 og 2019.

- Og så mener vi, at der vil komme lidt mere inflation, fordi Obamacare (den statslige sundhedsforsikring, red.) dør lidt. Den har holdt prisstigninger inden for sundhedssektoren nede, siger Anders Svendsen.

Reformen vil koste staten 1500 milliarder dollar - 9427 milliarder kroner - over de næste ti år. Hvad den kan bringe ind i form af øget aktivitet i økonomien og flere i arbejde er dog usikkert.

- Det er der ingen, der har regnet på endnu. De, der normalt gør det, har ikke haft tid til det. Men det er helt sikkert ikke det hele - og nok ikke engang det halve - der kommer tilbage, siger chefanalytikeren.

USA har allerede en markant gæld, der i 2017 passerede 20.000 milliarder dollar. At lægge til den tror Anders Svendsen dog ikke, bliver noget problem.

- Vi tror ikke på, at USA er forrest i køen, når det kommer til at opleve en decideret gældskrise.

- Dollaren er stadig verdens reservevaluta, og der er et stort behov for at have amerikanske aktiver ude i verden. Så vi tror ikke, at det bliver svært at sælge de statsobligationer, der skal til, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.