Fredsaktivisten Aijalon Mahli Gomes har ved en retssag erkendt, at han krydsede grænsen fra Kina den 25. januar og kom ind i Nordkorea.
Men hvorfor den 30-årige amerikaner valgte at krydse grænsen vides ikke.
Han arbejdede som engelsklærer i Sydkorea og er kendt som en troende kristen, men er af ukendte årsager rejst til Kina og derfra videre ind i Nordkorea, skriver BBC News.
Udover straffen på otte års arbejde i en lejr, har han fået en bøde på 70 millioner won, hvilket svarer til knap 3,4 millioner kroner.
Gomes er den fjerde amerikaner, som er blevet beskyldt for at rejse illegalt ind i Nordkorea det seneste år.
I februar blev Robert Park frigivet fra Nordkorea, efter han var gået ind i landet over en flod ifølge ham selv ved en fejl. Sidste år blev journalisterne Laura Ling og Euna Lee i dømt 12 års ophold i en arbejdslejr, efter de blev anholdt tæt på den kinesiske grænse.
De blev dog frigivet efter fire måneder, efter den tidligere præsident Bill Clintons diplomatiske arbejde for at få dem fri.