Genopbygningen af et totalt ødelagt Syrien kan ikke indledes, før præsident Bashar al-Assads styre stilles til ansvar, og der indledes en politisk overgangsproces i det krigshærgede land.
Det er EU's officielle holdning. Den holder Danmark stramt fast i.
Men flere EU-lande åbner op for dialog med Assad, som beskyldes for at dræbe sit eget folk med kemiske våben og tøndebomber.
Disse EU-lande vil bane vej for at sende syrere hjem.
Mest opsigtsvækkende er en udmelding fra den tyske udviklingsminister, Gerd Müller, efter en konference om Syrien i Bruxelles torsdag.
- Millioner af flygtninge vil gerne hjem til Syrien. Skal det ske, må det internationale samfund søge en aftale med Assad, så der er sikkerhed for de tilbagevendte, siger Müller efter mødet.
Dermed varsler han et skifte med den officielle EU-linje. Det samme gør Østrig.
- Det fører ingen steder hen, at man ikke taler med bestemte mennesker. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan man kommer i gang, siger Østrigs udenrigsminister, Karin Kneissl, til Ritzau i Bruxelles.
Ngo'er og nødhjælpsgrupper har påpeget, at regningen for EU's holdning om at udelukke hjælp til genopbygning før en politisk overgangsproces betales af de nødlidende syrere.
En diplomat fortæller fra konferencen, at alle EU-lande på selve mødet støttede unionens officielle holdning: Ingen genopbygning før en politisk overgangsproces.
- Vi ønsker ikke at samarbejde med regimet i Syrien. Vi følger EU's rådskonklusioner og FN-sporet. Og FN-sporet handler blandt andet om, at der skal findes en politisk løsning, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
EU-holdningen og FN-sporet indebærer et krav om, at der bliver nedsat en forfatningskommission. Tørnæs hørte ingen slinger i EU-linjen på mødet.
I august 2018 rejste Polens viceudenrigsminister ifølge mediet Foreign Policy til Damaskus, hvor han lovede at bygge huse, så flygtninge kunne vende hjem.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tre lande - Østrig, Italien og Ungarn - som ønsker "en dialog med Assads styre for at tillade millioner af flygtninge at rejse hjem".
Kneissl fortæller, at man de seneste 2-3 år har været i dialog med styret i Syrien via efterretningsfolk, da man var bekymret over fremmedkrigere.
- Men også når det gælder andre emner, må vi holde kontakten og blive ved med at tale sammen, understreger hun.
I Danmark har Dansk Folkeparti i Europaudvalget forsøgt at overbevise regeringen om at følge samme vej som Østrig.
- Hvis man vil sende flygtninge til Syrien, må man også snakke med dem, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth. Han peger på, at "vi også samarbejder med andre banditter, når det er nødvendigt".
Men er man ikke med til at legitimere styret, når man gør det?
- Det kan godt være, at man i en eller anden udstrækning er det. Men man er nødt til at forstå, at han (Assad, red.) har vundet, og at der ikke kommer et regimeskift i Syrien, siger Berth.
Syrien var ikke inviteret til konferencen i Bruxelles. Men adskillige syriske ngo'er deltager på mødet.
/ritzau/