Fem mennesker omkom, da to fly lørdag kolliderede i Frankrig.
Det skriver fr24news.com.
Kollisionen fandt sted lidt før klokken 17 lørdag eftermiddag over byen Loches i det centrale Frankrig. Det ene var et såkaldt ultralet fly med to passagerer, mens det andet var et turistfly, der havde tre personer ombord.
Ifølge de lokale myndigheder styrtede det ene fly ned i et hegn ved indgangen til byen, mens det andet fly havnede flere hundrede meter væk i et ubeboet område.
Ingen øvrige personer kom noget til i forbindelse med kollisionen.
Myndighederne har nu indledt undersøgelser, der skal forsøge at fastslå årsagen til den tragiske ulykke.