90.000 offentligt ansatte i den sydafrikanske nation Botswana har nu strejket i seks uger. Samfundets maskineri med skoler, administration og hospitaler er gået i stå. Officielt er demonstrationer og strejker nu forbudt. Det er første industristrejke i Botswanas historie.
Strejkende i essentielle poster, der nægtede at vende tilbage til arbejdet, blev fyret. Blandt dem er læger, sygeplejersker og farmaceuter. Men også gartnere blev defineret som uundværlige, så de fik også sparket.
Domstolene støtter lockouten. Nødbemandingen på hospitaler og andre steder gik derfor også hjem. Skolerne er nu lukket, og der har været sammenstød mellem elever og politi, der brugte tåregas og gummikugler. Eleverne støtter deres lærere.
Efter et positivt imødeset kompromismøde tirsdag 31. maj, gik parterne igen fra hinanden.
Regeringen tilbyder de strejkende tre procent lønstigning med tilpasning til inflationen fra 1. september og er ikke parat til at forhandle procenterne. Andre emner på bordet vil blive behandlet, efter de strejkende vender tilbage til arbejde, siger myndighederne.
”Regeringens manglende respekt, der er ved at udvikle sig, er uacceptabel,” siger talsmanden for de offentligt ansatte, Goretetse Kekgonegile, til Bloomberg. ”Strejken fortsætter. Fagforeningerne vil mødes og finde en vej fremad.”
Forlænget konflikt
De offentligt ansatte syntes ellers tæt på en aftale, fordi de havde fremsat et kompromisforslag på tre procent men ønskede andre forhold med i aftalen. Arbejderne, der sidst fik lønforhøjelse i 2008 krævede 16 procent i starten, men gik siden ned til 12 procent.
Diskussionerne om højere løn og bedre vilkår startede i november sidste år. Regeringen tilbød oprindelig fem procent under forudsætning af, at økonomien blev forbedret. Betingelsen blev afvist. Nu er regeringen nede på uforsonlige tre procent.
De strejkende havde op til mødet den 31. maj givet sig på et vitalt punkt, at de ikke skal have løn under strejken. Men de kræver alle de fyrede genindsat i deres tidligere jobs.
Nu er de lokale kristne kirkeorganisationer trådt til for at mægle. I henhold til Botswana Gazette onsdag mener kirkeorganisationerne, at regeringen bør interessere sig mere for social refærdighed i landet. Uligheden i samfundet er blandt de største i verden.
Meget store dele af arbejdsstyrken i Botswana er særdeles lavt lønnet, og regeringen bygger sit indeks til regulering på et gennemsnit af alle. Det betyder, at f.eks. hospitalsansatte med uddannelse holdes unaturligt nede i løn, mener fagforeningerne.
Det ulmer
Strejken har bragt Botswana ud i en alvorlig krise, der ryster regeringspartiet, der har siddet ved magten i 45 år. Landet er stærkt afhængigt af eksport af diamanter, men den internationale finanskrise har påvirket nationalindkomsten negativt.
Botswana Democratic Party (BDP) ses ellers som lidt af et Afrikansk mirakel politisk set. Partiet har regeret lige siden de britiske koloniherrer forlod landet i 1966. Landet har været fredeligt, oplevet hele 7,2 procent økonomisk vækst i 2009 og demokratisk stabilitet.
Konflikten blev skærpet for få dage siden, da en fagforeningsleder blev arresteret og anklaget for voldelig adfærd under demonstrationer. Han blev løsladt imod en kaution på 150 kroner. Andre strejkeledere har været arresteret kort.
Regeringen lægger ikke skjul på, at den mener fagforeningerne drømmer om en slags revolution lig dem, der foregår i Nordafrika.
Den politiske opposition, Botswana National Front, har da også opfordret til at efterligne Egypten og Tunesien. Samarbejde mellem fagforeninger og den politiske opposition er noget nyt, omend BNF er for lille til rokke regeringspartiet.
På sociale medier som Facebook opfordres præsident Ian Khama til at trække sig.