Et sted i det sydøstlige Kenya tumlede et knap 3-årigt barn omkring med sin familie, inden barnet på et tidspunkt for omkring 78.000 år gik bort.
Dødsårsagen kender vi ikke. Vi ved til gengæld, at den gruppe mennesker, barnet tilhørte, anstrengte sig for at sikre det lille barn en hæderlig rejse til efterlivet. Umiddelbart efter døden har de nemlig gravet et dybt hul til barnet.
De har angiveligt pakket barnets overkrop tæt og godt ind i et svøb, inden de har skubbet barnets knæ godt op mod brystet og lagt det ned i graven på sin højre side med hovedet hvilende på en pude. Til sidst har de fyldt graven med jord.
I næsten 80.000 år har knogleresterne fra det lille barn været gemt væk under jorden. Det var lige indtil et hold tyske og lokale kenyanske arkæologer gravede det fri i 2013.
Mtoto, som man siden har kaldt det lille barn, er nu efter mange års omfattende forskningsarbejde anslået til at være den tidligst kendte menneskegrav i Afrika. Det fastslår et forskerhold i et studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Det skriver Videnskab.dk.
Ifølge arkæolog og professor Felix Riede er fundet af Mtoto-graven ikke bare fascinerende, det er også en »kæmpestor forskningsnyhed«:
»Gravlægninger er arkæologisk set supersjældne hele verden over. Der er kun fundet en håndfuld grave, der er over 15.000 år gamle,« forklarer Felix Riede, som er tilknyttet Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Med omtrent 78.000 år på bagen placerer Mtoto-graven sig i den afrikanske ‘Middle Stone Age’, der strækker sig fra 280.000 til for 25.000 år siden.
Perioden er særligt interessant i menneskets udviklingshistorie, fordi forskere gennem tiden har fundet forskellige, tidlige tegn på såkaldt kompleks kognitiv adfærd.
Fund af gamle redskaber, udsmykkede strandskaller, hulemalerier og anden kulturel og teknologisk opfindsomhed er typiske tegn på kompleks kognitiv adfærd. Gamle gravsteder taler ind i den historie:
»Gravlægninger bliver anset for at være meget signifikante, fordi de er et direkte tegn på, at man har haft en forestilling om efterlivet. Det tyder på, at der har været en emotionel tilknytning mellem de levende og de døde,« fastslår Felix Riede, der ikke har været involveret i det nye studie overfor Videnskab.dk.
Graven kan altså hjælpe os med at forstå, hvordan mennesker for 78.000 siden handlede og tænkte. Det er en lille kattelem til en meget fjern verden.
For selvom menneskehedens historie begyndte i Afrika, er der fundet påfaldende få spor fra begravelser på kontinentet. Derfor ved vi endnu meget lidt om begravelser og gravsteder i den verdensdel, hvor de tidligste moderne mennesker boede.
Videnskab.dk