Zimbabwes regering og kredsen omkring den diktatoriske Robert Mugabe stjæler systematisk formuer i såkaldte bloddiamanter sammen med internationale diamanthandlere og kriminelle. Den dramatiske anklage kommer fra en af organisationerne, der forsøger at skabe orden i diamanthandelen.
Partnership Africa Canada, PAC, der medlem af den såkaldte Kimberley Process, der skal forhindre handel med netop bloddiamanter, der har været brug til at finansiere borgerkrige og massive overgreb på menneskerettigheder i Afrika.
PAC siger i en rapport udgivet mandag, at situationen ikke har været værre i 100 år siden kolonisterne plyndrede Afrika.
Styret er problemet
Især handler problemerne om Zimbabwes enorme mineområde Marange, hvor man siden 2006 har konstateret måske verdens rigeste forekomster af diamanter. Trods heftig aktivitet er indkomster fra diamantsalget aldrig dukket op i statsfinanserne. Pengene går til Mugabes venner. De kunne ellers have gjort underværker for landets fattige befolkning.
Efter minerne i Marange blev kendt i 2006 overtog Zimbabwes styre i 2008 det hele og dræbte omkring 150 små minefolk fra helikoptere, da de ikke frivilligt ville afgive retten.
Zimbabwe indleder i dag en konference, der netop skulle kaste et respektabelt lys over landets rolle i diamanthandelen. Rapporten fra PAC er formentlig ikke specielt velkommen. Den anslår, at mindst to milliarder dollars er forsvundet, rapporterer AP. Mulighedern er overskygget af vold, korruption, smuglig og mistede chancer, hedder det.
Ikke min skyld
Faktisk er det alle andres skyld, forklarer højtstående politisk placerede ministre i Zimbabwe. Finansministeren siger, at de bare aldrig har modtaget indbetalinger. Mine-minister Obert Mpofu siger, at det er vestlige landes sanktioner, der har forhindret handelen. Ministeren er selv; og med ham forskellige militærpersoner ansvarlige for Marange siden starten, blevet personligt særdeles velhavende.
Tallet om de to milliarder dollars i diamanter om året er et professionelt estimat, der er underbygget af konstateret salg i Dubai for 600 millioner dollars for en mængde på omkrng en fjerdedel af potentialet. Disse diamanter blev hurtigt solgt videre til Indien for det dobbelte. Der foregår således systematisk manipulation med priserne, skriver PAC.
Kimberley Process
I et forsøg på at styre salget af rådiamanter på verdensmarkedet, og ikke mindst sikre at pengene ikke gik til krigsherrers vold og borgerkrige, oprettede markedets aktører i 2003 en organisation, der skulle skabe gennemsigtighed. Det skete ved en beslutning i både FNs Generalfordsamling og Sikkerhedsråd. Det har ikke virket.
En af medlemmer af Kimberley Processen, aktivistorganisationen Global Witness, der nærmest opfandt krigen mod bloddiamanter, trak sig ud i december 2011 på grund af yderst kritisable forhold. Meningen var, at rå diamanter skulle registreres af ansvarlige regeringer, før de kom på markedet og således forhindre, at illegalt minerede stene kom ind på markedet.
Regelbrydere
Der er 77 forskellige lande og diamantindustrien repræsenteret i Kimberley, men som PAC skriver, er Zimbabwe ikke en af dem, der overholder aftalerne. Andre overtrædere er i henhold til Global Witness Venezuela og Elfenbenskysten. Man har skabt en organisation, der hverken har hovedkvarter, ansatte, arkiver eller institutionel viden.
Da Zimbabwe i 2011 blev “sluppet løs” under Kimberley, skete det under formandsskab af en gammel bekendt af Robert Mugabe fra DR Congo, Mr. Boaz Yamba. Kimberley overvågede i 2006 i alt salg af diamanter for 35,7 milliarder dollars, oplyser wikipedia. I 2012 er USA formand.
Republikken Congo blev smidt ud af Kimberley i 2004, fordi det blev umuligt at verificere, hvor landets rå diamanter kom fra. Meget tydede på, at de faktisk kom illegalt fra DR Congo. Republikken blev genindsat i 2007, fordi legal diamanthandel er en vigtig del af landets økonomi, og myndighederne rettede op på forholdene, mente man.
Virker ikke
Da Zimbabwes og andre landes økonomi kunne blive betydeligt mere sunde, hvis omsætning fra diamanthandel smittede af på statsfinanserne, er der debat om grundene til, at det bare ikke virker med Kimberley.
En af de ansvarlige aktører er den gigantiske diamanthandler De Beers, hedder det i Mines and Communities, et samlingssted for adskillige organisationer, der er bekymrede for misbrug af råvarer.
Selskabet, der kontrollerer omkring 70 procent af verdenshandelen med rådimanter, saboterede bevidst processen, dengang det var ejet af den multinationale Anglo American. Man har bekræftet, at De Beers tidligere købte bloddiamanter systematisk fra den angolesiske guerillabevægelsen UNITA.
Det var netop tilladelsen til at Robert Mugabe kunne sælge Marange-diamanter, der fik Kimberley til endelig at “bryde sammen”, skriver Environmental Justice Organisations, Liabilities and Trade (EJOLT) project i Mines and Communities i oktober. Medvidere var slibe-industrien i Indien og forbrugerne i Kina.