Den populære tv-vært Tine Gøtzsche afslører, at hun er en lille smule misundelig på kernefamilien.
Hun valgte selv en tilværelse som alenemor, da hun adopterede sønnen Jakob fra et børnehjem i Etiopien.
Og rollen som mor for den nu 13-årige Jakob er det, der har haft størst betydning og ændret mest i Tine Gøtzsches liv.
Det fortæller hun i et åbenhjertigt interview til ALT for damerne.
Her afslører hun, at det sværeste ved livet som alenemor er, at der ikke er én, hun kan dele kærligheden til sønnen og de store oplevelser, der medfølger, med.
Misundelig på kernefamilien
- Da han lærte at gå, da han tabte en tand. Der vil aldrig være nogen, der er fuldstændig ligeså forelsket i Jakob, som jeg er, fortæller Tine Gøtzsche blandt andet i interviewet.
- Derfor er jeg da grundlæggende også en lille smule misundelig på dem, der har en klassisk kernefamilie. Det ville jeg gerne have haft, men til gengæld er der også nogle ting, der er en hel del lettere uden en far, siger hun og forklarer, at der aldrig er diskussioner om, hvem der bestemmer hjemme hos hende. Det gør hun.
Hele interviewet kan læses i ALT for damerne torsdag.