Det er en skidt forretning at få ældre til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det skulle åbne døre for de unge.
Sådan fungerer det ikke, fastslår forskningen. Og nye tal fra OECD dokumenterer sammenhængen.
Det skriver Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda torsdag.
De lande i samarbejdsorganisationen OECD, hvor flest ældre mellem 55 og 64 år er i job, er også de lande, hvor flest unge mellem 15 og 24 år er i job. Og lige omvendt forholder det sig i de lande, hvor ældre har den laveste beskæftigelse.
- Tankegangen om, at der er et konstant antal job, som man skal slås om eller eventuelt dele, den er forkert. Det viser disse tal også. På tværs af lande i et givet år hænger høj erhvervsdeltagelse blandt ældre sammen med ditto blandt yngre og omvendt, siger Peder J. Pedersen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet til Agenda.
Årsagssammenhængen er for det første, at når mange står til rådighed for arbejdsmarkedet, så bliver lønudgiften holdt nede. Og det betyder, at et lands varer lettere kan sælges til udlandet - og det skaber vækst og job.
Dernæst bliver der flere penge til forbrug og dermed vækst og job, jo flere mennesker, der har en lønindkomst.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, professor ved Aalborg Universitet, er med på, at det er en myte, at de ældre spærrer for, at de unge kommer i job. Men fremstillingen er også noget forenklet, vurderer han.
- Det er ikke sådan, at bare fordi man fjerner de ældre, så kommer der flere unge ind på arbejdsmarkedet. Ræsonnementet er blot, at hvis du øger udbuddet og arbejdsstyrken, så øger du også beskæftigelsen. Men det er jo meget endimensionelt. Man er nødt til også at se på, hvad er det for eksempel for job, man skaber, i hvilke sektorer er der vækst, osv. Der skal en bredere analyse til, siger han til Newspaq.