Selv om sommeren i år har været mindre varm og mere regnfuld end sidste år, er undergrunden lige så tør som på samme tidspunkt sidste sommer.
Danmark befinder sig i den første årelange tørkeperiode siden 1990'erne, og dermed bliver vandreserverne i undergrunden mindre dag for dag.
Det skriver fagbladet Ingeniøren.
Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - forklarer, at det kan blive kritisk for vandforsyningen, hvis det tørre vejr fortsætter.
- Vandindvinding er 100 procent grundvandsbaseret i Danmark, så derfor er vi sårbare over for tørke i længere perioder, siger han til Ingeniøren.
Det så ellers lyst ud for landets vandreserver for et par år siden.
2017 var et særdeles godt år for grundvandet, fordi der faldt store mængder regn - også i sommermånederne.
Men i 2018 ændrede vejret sig med en tør og varm sommer, og den efterfølgende vinter kunne slet ikke kompensere for de tørre sommermåneder.
Et år senere har situationen i undergrunden ikke ændret sig nævneværdigt. Det er stadig tørt.
Over for Ritzau uddyber Hans Jørgen Henriksen, at der primært bliver tanket op i vandreserverne i efterårs- og vintermånederne. Det sker, når mængden af nedbør er større end fordampningen.
Derfor er det vigtigt for undergrunden, at de kommende vintre bliver våde.
Foreløbigt er det primært de øverste lag i undergrunden og dermed det øvre grundvand, der er præget af tørke. Drikkevandet hentes til gengæld for det meste fra den dybere undergrund, forklarer Hans Jørgen Henriksen.
- Langt de fleste vandselskaber henter vand fra 30 til 70 meters dybde, og grundvandsstanden i de dybere jordlag står stadig højere, end sidst vi havde det rigtig tørt. Det var i 1990'erne, siger han til Ritzau.
Derfor vurderer han ikke, at situationen endnu er kritisk for vandforsyningen.
Det er imidlertid ikke kun manglen på nedbør, der presser vandreserverne.
Vandstanden i havene stiger på grund af klimaforandringer, og det medfører en øget risiko for, at havvand siver ind i ferskvandsreservoirer ved kysterne.
Hvis det sker, bliver ferskvandet salt og ubrugeligt som drikkevand. Den risiko bliver større, jo lavere grundvandsspejlet bliver.
Derudover tyder foreløbige undersøgelser på en anden uheldig bivirkning, når de lave grundvandsreserver drænes. for når vandspejlet sænkes, blotlægges en masse undergrund, der ellers ikke ville have fået ilt.
Det skaber en række kemiske processer, der øger indholdet af naturlige, men uønskede mineraler i grundvandet. Blandt andet jernsulfat og tungmetaller.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.