Ribe-Esbjerg var ude i et drama af de større, da holdet lørdag tabte semifinalen 25-26 i Santander Cup til TTH Holstebro.
Den oplevelse havde holdet ikke fået rystet af sig til dagens bronzekamp, og vestjyderne måtte se sig slået med 27-30 af Aalborg Håndbold.
Aalborgenserne kom bedst fra start og bragte sig foran 4-0, og den føring blev ikke sat over styr. I pausen var stillingen 15-9, og nordjyderne havde styr på tingene.
Jacob Holm og Morten Nyberg fra Ribe-Esbjerg scorede henholdsvis ti og syv mål, men lige lidt hjalp det.
Aalborg Håndbold vandt kampen 30-27 og kan dermed trøste sig med at få bronzemedaljerne i pokalturneringen, efter holdet lørdag blev sendt ud i semifinalen af GOG med cifrene 23-32.
GOG og TTH Holstebro spiller finale klokken 16.00, og vestjyderne har en lille fordel fra start, da Final 4-stævnet spilles i Holstebro.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.