A-kasser arbejder gratis for jobcentrene

Det er gratis arbejde, når a-kasserne overtager samtaler for deres egne ledige. Vi gør det, fordi det er bedst for medlemmerne, siger LO.
Der følger ingen penge med, når a-kasserne overtager samtaler fra jobcentrene.
Der følger ingen penge med, når a-kasserne overtager samtaler fra jobcentrene. Foto: Colourbox

Stadig flere af landets kommuner lader a-kasserne overtage alle samtaler med deres ledige medlemmer det første halve år.

En af årsagerne er, at a-kasserne tilbyder at gøre arbejdet helt gratis.

Men hvorfor tilbyder blandt andre a-kasserne hos 3F, FOA, BUPL, FTF og Dansk Metal at overtage deres egne ledige, hvis forbundene selv skal betale udgifterne?

"Vi gør det, fordi det er bedst for medlemmerne, at a-kasserne påtager sig den opgave. Det giver dem de bedste muligheder for at komme i arbejde,” siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Medlemmerne får mere for pengene

Men det handler også om, at når a-kasserne overtager samtaler med deres egne medlemmer giver det a-kassen mulighed for at vise, at de kan levere noget for kontingentet. 

”Så længe vi kan få en god aftale, så er jeg afslappet overfor det. Der er brug for alle aktører, gør deres for at hjælpe med at få ledige i arbejde. Hvis a-kasserne så kan bruge det til at legitimere sig overfor medlemmer, så for min skyld gerne,” siger Erik Nielsen, formand for for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg i Kommunernes Landsforening (KL) og S-borgmester i Rødovre.

Han ser ingen problemer i, at a-kasserne tilbyder sig gratis.

”Som udgangspunkt er det selvfølgelig en kommunal opgave, men jeg synes det er helt naturligt at siger ja, når a-kasserne tilbyder det,” siger Erik Nielsen.[pagebreak]

Godt brugt

Ejner K. Holst fra LO mener, at de penge a-kasserne bruger på at overtage samtaler med egne medlemmer er givet godt ud. Han peger på, at hele beskæftigelsesindsatsen bliver en meget vigtig del af de kommende trepartsforhandlinger. Her bliver a-kassernes rolle afgørende. 

”Det skal diskuteres. Vi har brug for en beskæftigelses-politik, der giver folk arbejde. Det er meget vigtigt, at få skabt et fremtidssikret beskæftigelsessystem. Jeg går ud fra betaling også er en del af den diskussion,” siger han.

Erik Nielsen er som udgangspunkt ikke afvisende. Men der er en række ting, der skal være på plads. Blandt andet kræver det, at a-kasserne er fysisk tilstede i nærheden af de ledige medlemmer.

Store forskelle

”For nogle arbejdsløse vil der være rigtigt langt til deres a-kasse. Der er store geografiske forskelle, og det har selvfølgelig betydning for om a-kassen kan overtage,” siger han.

Hvis a-kasserne generelt skal klare de ledige de første seks måneder, mener han også, at det afgørende, at der er opmærksomhed på, om der er job i deres hidtidige branche eller ej.[pagebreak]

Samtidig er der nogle særlige udfordringer for folk, der har andre problemer oveni ledigheden, hvor der skal koordineres mellem a-kasse og jobcenter.

Sure arbejdsgivere

Dansk Arbejdsgiverforening har været ude med riven efter, at kommunerne giver a-kasserne opgaven uden at sende den i udbud.

Arbejdsgiverne så hellere, at der blev konkurrence om at overtage opgaven. 
Det synspunkt giver Ejner K. Holst ikke meget for.

”Nu har vi jo set hvilken seriøsitet udbud har medført i beskæftigelses-indsatsen. De eneste, der har haft gavn af det, er spaghetti og marshmellow-producenterne,” siger han med henvisning til nogle af de mere fantasifulde kurser, ledige er blevet sendt på de seneste år.

Tilbuddet fra a-kasserne dækker kun a-kassernes egne medlemmer. Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, skal man fortsætte med at gå til møder på Jobcenteret.

Småpenge

En samtale koster ifølge Beskæftigelsesministeriet kommunerne cirka 350 kroner.

Hvis a-kasserne i hele landet overtager deres ledige betyder det ifølge et notat fra LO, at kommunerne sparer 140 millioner om året på de 390.000 samtaler de slipper for at holde.

Det er småpenge i det store regnskab.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.