Torsdag aften lod Pia Kjærsgaard sig riste i DR1-programmet Ærligt Talt .
I en halv time blev hun bombarderet med en byge af kritiske spørgsmål til hendes og partiets anti-burka-annonce og holdning til tørklæder. Aftenen før, onsdag, deltog samme Kjærsgaard i Deadline, hvor hun var i infight med en af Danmarks skarpeste debattører, chefredaktør Tøger Seidenfaden.
Pia Kjærsgaard fortjener tak.
Hendes holdninger skal udfordres og debatteres - men Pia Kjærsgaard fortjener al ros i denne verden, fordi hun altid og uden tøven stiller op til interview og debat.
I min optik er det indlysende, at politikere har pligt til at stille op i debat- og interviewprogrammer, hvor de og deres synspunkter kan udfordres og testes. Politikernes optræden er afgørende for demokratiet: Kun via (kritiske) interviews og debat, kan vi finde ud af, hvem vi vil stemme på.
Desværre breder et uvæsen sig.
De højt betalte spindoktorer fortæller deres politikere, at de skal holde mund. Ikke stille op til lange debatter eller lange interviews, men kun nyhedsudsendelser hvor de kan lire spindoktor-forfattede udenadslærte sætninger af sig på ni sekunder. Derved undgår de problemer, undgår at blive klædt af.
Det er en katastrofel og ødelæggende udvikling. En række politikere - med statsministeren i spidsen - undgår fuldstændigt at deltage i programmer som »Deadline«, »Debatten« og »Ærligt Talt.«
Ministre som Bendt Bendtsen, Brian Mikkelsen og Birthe Rønn Hornbech ved, at de er uden chance mod skarpe spørgsmål eller direkte debat. Brian Mikkelsen vælter sig rundt i uklare OL-melndinger, men tør ikke lade sig interviewe på TV. Ynkeligt.
På den ene side beklager politikerne sig over pressens ulidelige lethed; samtidig bidrager de på ussel vis til at undergrave vælgernes mulighed for at vælge rigtigt.
Pia Kjærsgaard er en vidunderlig undtagelse.
Af chefredaktør Simon Andersen, Nyhedsavisen