Sygeplejersker siger op og går ned med stress. Læger overfaldes og finder tåregas og pistoler blandt patienter på de psykiatriske afdelinger.

Arbejdsforholdene for sygeplejersker og læger på landets sygehuse er lige nu så barske, at Arbejdstilsynet efter bare et års målrettet kontrol mod dårligt psykisk arbejdsmiljø har bedt sygehusledelserne om at rette op på alvorlige problemer hele 101 gange.

Læs også:

"De opdagede ikke min kræft" - læserne deler hospitalsoplevelser

Det viser Avisen.dk’s gennemgang af aktindsigter i Arbejdstilsynets påbud og strakspåbud til landets sygehuse i det forgangne år.

Stressede sygeplejersker, der skal nå alt for mange opgaver på alt for kort tid, står for næsten halvdelen af alle påbud.

Fra januar 2014 til januar 2015 har Arbejdstilsynet hele 46 gange påbudt lederne på særligt de medicinske afdelinger og skadestuerne at "sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed".

"Vi har kortlagt alvorlige problemer"

Også i psykiatrien står det slemt til. 33 gange blev ledere på særligt de psykiatriske afdelinger påbudt at gøre noget ved risikoen for vold og trusler. I 12 af de tilfælde var faren så stor, at der blev uddelt strakspåbud.

I faktaboksen her på siden kan du læse, hvordan de øvrige påbud fordeler sig.

Samtidig har Arbejdstilsynet givet fire danske sygehuse røde smileys. 41 afdelinger har gule smileys på grund af et problematisk arbejdsmiljø.

Og det er på ingen måde småting, der udløser påbud, understreger en tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Læs også:

Fagforening slår alarm: Sygeplejersker udsættes for vold

- Vi har kortlagt nogle alvorlige problemstillinger i det psykiske arbejdsmiljø på en række af de besøgte virksomheder, og det reagerer vi på, siger Thomas Nygaard Christensen.

Sygeplejerske besvimede ved akuttelefonen

Tirsdag skrev Avisen.dk således om et af de mange påbud. En sygeplejerske, der passede akuttelefonen på vagtcentralen i Region Nordjylland, besvimede på jobbet efter længere tids arbejdspres.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed dør 1.400 danskere hvert år af arbejdsrelateret stress.

Og arbejdspresset lige nu bør tages alvorligt, lyder det fra næstformanden i Dansk Sygeplejeråd.

Læs også:

Johanne Schmidt: Skal sygeplejersker løbe stærkere, Helle?

- De beretninger, jeg får fra tillidsrepræsentanter lige nu, tegner et mønster. Der er alt for travlt, og der er afdelinger, hvor der simpelthen er kaos. Det er uanstændigt, at ledelserne bare ser til, mens folk bliver slidt op. Det er hverken sundt for organisationen, lægerne eller sygeplejerskerne, siger Dorte Steenberg.

Hun mener, at presset nu er ved at nå nye højder og minder om, at sundhedspersonalet på de danske sygehuse har været stressede i længere tid. I en årrække har sygeplejersker alarmeret om, at besparelser gør arbejdsdagen uoverkommelig og forringer behandlingen af patienterne.

Ældre patienter med uinteressante sygdomme

En to år gammel undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd påviser, at op mod hver fjerde af alle landets sygeplejersker ofte oplever et stort arbejdspres i hverdagen.

Tallet er endnu højere for de omkring 13.000 sygeplejersker, Dansk Sygeplejeråd anslår arbejder på landets skadestuer og medicinske afdelinger. Her sætter overbelægninger og nedskæringer gang på gang de ansatte på prøve.

Det forklarer undersøgelsens forfatter, Tage Søndergaard Kristensen, der er sociolog, dr.med og tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I dag er han uafhængig forsker.

- Man kan kritisere sygehusene for ikke at gøre en særlig indsats for arbejdsmiljøet på det medicinske område. Der er generelt ikke megen politisk bevågenhed på området, for det er ældre patienter, der ligger der med uinteressante sygdomme. Det er nok en del af forklaringen, siger Tage Søndergaard Kristensen.

HOSPITALER I KRISE

Far til pigen, der ikke ville dø: Politikerne er ikke rigtig kloge

Sygeplejersker besvimer ved akuttelefonen

Sygeplejerske fra Køge: Jeg får ondt i maven

Se listen: Så betændt er arbejdsmiljøet på landets sygehuse

Læge: Jeg er rigtig ærgerlig

Også landets læger er bekymrede for dagligdagen på sygehusene.

Det overrasker dog ikke formanden for Yngre Læger, at det særligt er de påbud, der handler om vold og trusler, der omhandler foreningens medlemmer på de psykiatriske afdelinger.

- Jeg er rigtig ærgerlig over, at det er nødvendigt at give så mange påbud. Man burde indrette organisationen således, at man som medarbejder ikke skulle føle sig truet eller usikker ved at gå på arbejde, siger Camilla Ratchke.

Hun kalder det sørgeligt, at der først bliver sat fokus på sundhedspersonalets hverdag, når Arbejdstilsynet giver påbud.

Og konsekvenserne af de alarmerende tilstande på landets sygehuse breder sig ikke bare til personalet.

Avisen.dk's aktindsigter viser også, at de danske patienter lider under det belastede psykiske arbejdsmiljø. På Sygehus Thy-Mors er personalet eksempelvis så presset af overbelægning, at de selv mener, at sygehuset ikke er patientsikkert.

Overbelægning fører til flere fejl

Det er langt over grænsen for, hvad man bør acceptere, mener direktøren for Danske Patienter, der repræsenterer mere end 870.000 patienter heriblandt kræftsyge.

- Vi ved, at der er et stigende problem i forhold til overbelægning. Det betyder jo, at der er for få hænder til antallet af patienter. Det er dokumenteret, at overbelægning fører til flere fejl. Det viser internationale studier og vores egen analyse, siger Morten Freil og fortsætter:

- Politikerne må sætte flere ressourcer af. Lige nu er arbejdspresset så stort, at personalet halser efter. Derfor sker der kun brandslukning på landets sygehuse, og det er alvorligt, siger han.

Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner, forklarer, at man er underlagt stramme budgetter i sundhedssektoren. Selv med flere midler kan man ikke undgå at få påbud, mener han.

- Vi kommer aldrig til undgå højt pres eller situationer, hvor mennesker ude af balance truer personalet. Men vi forsøger selvfølgelig at skærme vores personale, siger formanden.

Danske Regioner: Personalet forventer flere penge

Arbejdstilsynet siger, at de har kortlagt en række alvorlige problemer. Hvordan forholder du dig til det som formand for Danske Regioner?

- Der er steder, hvor den permanente belastning er så barsk, at vi skal tage det alvorligt. Vi har sygehusledelser med ansvar til at sørge for at vurdere, hvor en ekstraordinær situation kræver, at der bliver gjort noget.

Men ledelserne bliver netop beskyldt for bare at se til, mens personalet bliver slidt op?

- Det er jeg uenig i. Vi har ledelser, der tager ansvar, mens det er personalets forventning, at de altid har en ekstra pose penge, siger Bent Hansen.

Han understreger, at det i sidste ende er hans ansvar at sætte hælene i ved budgetforhandlingerne, hvis grænsen er nået på landets sygehuse.