”Jeg var altså ikke kaffebrygger”.
27-årige Christoffer Bengt nåede at arbejde et helt år som studievejleder på Københavns Universitet, inden han fik arbejdsrettens ord for, at han fik 65 kroner for lidt i timen.
De 78.000 kroner, universitetet skyldte ham, gik først ind på kontoen et halvt år senere. Og kendelsen kostede ham og alle hans ni kolleger en fyreseddel.
”Deres undskyldning var, at der skulle omstruktureres i afdelingen,” siger han.
Fik løn for papirnusseri
Som studenterstudievejleder på det internationale kontor i KU’s centrale vejledningsenhed, stod Christoffer Bengt for at vejlede de studerende, der overvejede et udlandsophold.
Den ene halvdel af dagen sad han i et vejledningskontor, den anden foran computeren med headset og vejledte studerende, som ringede.
”Men der stod ikke engang vejledning i min jobbeskrivelse,” siger han.
Jobbeskrivelsen passede med den HK overenskomst Christoffer Bengt og hans ni kolleger var ansat på.
Men den stemte ikke overens med det faktiske arbejde, der ville have givet ham ret til en SUL-overenskomst. SUL er de studenteransattes Landsforbund, en fagforening for studerende, der er ansat på landets universiteter. På HK-overenskomsten fik Christoffer Bengt 116 kroner i timen. SUL overenskomsten ville give ham 178.
Tænkte ikke på rettigheder
Sagen i KU’s centrale vejledningsenhed startede allerede to år før, Christoffer Bengt blev ansat, og der gik længe før, han opdagede, han var ansat på forkert overenskomst. Men da hele afdelingen blev opmærksom på, at der kørte en sag, blev det til et stort samtaleemne.
”Vi begyndte at se vores arbejde efter i sømmene, og kunne jo godt se, at der var alt for mange vejledningsrelaterede opgaver til, at 116 kroner i timen var nok,” fortæller Christoffer Bengt.
Ansat og fyret på samme dag
Men der skulle gå et helt år, før de 10 kolleger fik arbejdsrettens ord for, at de arbejdede på den forkerte overenskomst. I marts måned i år finder Christoffer Bengt to breve fra KU i postkassen på samme dag.
Det ene er sendt rekommanderet, så det åbner han først. Det er hans nye ansættelseskontrakt og beskrivelse af arbejdsopgaver. Det næste brev er en fyrreseddel.
”Jeg havde godt tænkt, at det ville få konsekvenser, men jeg havde slet ikke overvejet, at de ville fyre os alle sammen,” siger han.
Det letteste offer
Det undrer ikke Christoffer Bengt at det er studentermedhjælperne, der bliver snydt.
”Vi er bare små bitte brikker i et meget stort bureaukrati på KU. Vores arbejde er jo ’kun’ et studiejob,” siger han.
Christoffer Bengt mener ikke, det er retfærdigt at udnytte studerende 'bare fordi de er taknemmelige for alt arbejde, der er bare lidt meningsfuldt’.
Økonomisk usikkerhed
Det havde gjort en stor forskel for Christoffer Bengt, hvis han havde fået den rigtige løn.
Indtil for nylig boede han på kollegium, og ville gerne have kunnet spare sammen til en lejlighed. Men som de fleste studerende ved, skal der en del mere til end et lavtlønnet studiejob til at kunne spare op.
”Jeg vidste jo, jeg ikke kunne blive boende på kollegiet for evigt. Men jeg vidste ikke, hvor jeg ellers havde råd til at bo,” fortæller han.
Efter SUL sikrede Christoffer Bengt en sejr i arbejdsretten og 65 kroner mere i timen, har han kunnet lægge 2.000 kroner fra til opsparing hver måned. Og midt i juli, syv måneder efter kendelsen, fik han udbetalt de 78.000 kroner, KU skyldte ham.