En 67-årig kvinde fra Hadsten-området uden for Aarhus døde natten til torsdag, mens hun var i politiets varetægt.
Derfor undersøges dødsfaldet nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, oplyser politikommissær Amrik Chadha, Østjyllands Politi.
Politiet var blevet tilkaldt til en adresse i Voldum ved Hadsten. Anmeldelsen gik på, at den ældre kvinde var uregerlig og højtråbende og kastede rundt med tingene.
Hun nåede at true de tilkaldte betjente med en hammer, da de ville anholde hende.
Da betjentene havde fravristet hende hammeren, fik hun lov til at gå ind i huset og lægge sig på en sofa.
Det er uvist, hvor lang tid der gik. Men da betjentene på et tidspunkt tilså hende, lå hun livløs på sofaen.
Genoplivningsforsøg var nytteløse. Kvindens liv stod ikke til at redde, og hun blev kort efter erklæret død af en læge.
Når personer dør, mens de er i politiets varetægt, skal omstændighederne altid undersøges, så det kan fastslås, om politiet handlede korrekt i situationen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.