Fra og med i næste uge kan unge, der skader sig selv – såkaldte ’cuttere’ – mødes med andre unge og professionelle rådgivere på deres helt egen hjemmeside www.selvskade.dk. Det skriver Dr.dk.
Det er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), som vil gøre op med tabuet om børn og unge, som skærer i sig selv. Undersøgelser fra Center for Selvmordsforskning viser, at omkring hver sjette pige i ottende og niende klasse har gjort skade på sig selv, og næsten hver fjerde har overvejet at gøre det.
- Vi har måttet sande, at selvskade bliver et større og større problem, og at det er yngre børn og unge helt ned i ti-års alderen, der udøver selvskade. Det er vigtigt, at de også får en følelse af, at der er nogle, der støtter deres sag og formindsker det tabu, der er omkring det at være cutter, siger formand for LMS, Anne Minor Christensen, til DR Nyheder.
Lige nu hører selvskade og spiseforstyrrelser ind under samme hjemmeside, men da ’cutterne’ ofte er en del yngre end dem med spiseforstyrrelser, er det vigtigt med en hjemmeside, der kun henviser sig til dem, oplyser LMS.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.