Den japanske regering fjerner nu advarselsskilte og afspærringer omkring tre landsbyer i nærheden af Fukushima atom-kraftværket.
Dermed kan 16.000 af de evakuerede efter den atom-katastrofe, der fulgte tsunamien for et år siden, vende tilbage til deres hjem.
Det skriver Sky News.
"Vi har besluttet at fjerne restriktioner i området," siger premierminister Yoshihiko Noda ifølge nyhedsmediet.
Men mange af de evakuerede er splittede mellem deres ønske om at vende hjem og angsten for at bo i et bestrålet område. Dele af de genåbnede byer vil stadig være afspærrede på grund af strålefare.
Fukushima-værket blev svært medtaget af jordskælvet på 8,9 richter, der udløste en voldsom tsunami 11. marts sidste år. 20.000 mennesker blev dræbt. Og da atomkraftværket nedsmeltede blev Japan ramt af den værste atom-katastrofe siden Tjernoby.
Regeringen valgte sidenhen at evakuere 11 byer og landsbyer, hvor 80.000 mennesker boede. Oprydningen efter Fukushima-katastrofen ventes at tage årtier.