Drikker din teenagedreng syv dåser sprite om dagen, er der grund til bekymring.
En ny amerikansk undersøgelse viser, at teenagere med et højt forbrug af sukkerholdig sodavand er mere aggressiv end teenagere med et lavt forbrug af sukkerholdig sodavand.
Science Daily skriver, at de teenagere, der medvirkede i undersøgelsen blev delt op i to grupper.
Hvis de drak fire eller færre dåser om ugen, ville de ende i gruppen med et lavt forbrug, og hvis de drak fem eller flere dåser om ugen, ville de ende i gruppen med et højt forbrug af sodavand.
30 procent af de unge endte i gruppen med det høje forbrug.
Efter opdelingen blev grupperne spurgt, om de havde udøvet vold mod deres familie, venner eller partner inden for det sidste år.
De blev også spurgt, om de havde båret skydevåben eller kniv.
Gruppernes svar blev sat op imod teenagernes alder, køn, alkoholforbrug, og deres søvnforbrug på en hverdag.
"Dem, som drikker fem eller flere dåser om ugen, har med langt større sandsynlighed drukket alkohol eller røget inden for den sidste måned," siger undersøgelsen.
Dog viste undersøgelsen stadig efter at have kontrolleret med disse faktorer, at der var en tæt sammenhæng mellem voldelig adfærd og et stort forbrug af sodavand.
I undersøgelsen medvirkede der 1878 teenagere i alderen 14-18 år, og den blev først udgivet af Injury Prevention.
Forskningen viste, at hele 9-15 procentpoint flere teenagere opfører sig voldeligt eller går med kniv, hvis de indtager 14 eller flere dåser fanta, med 335 ml i, om ugen.
"Sammenhængen mellem sodavandsindtag og adfærd kan skyldes sukker- og koffeinindholdet i sodavanden.
Det kan også være helt andre faktorer, som vi ikke har med i vores analyse, der både medfører et højt forbrug af sukkerholdigt sodavand og en aggressiv adfærd," fortæller de amerikanske forskere.
Med denne nye forskning kan der komme mere fokus på teenageres usunde forhold til sukker.
Kilde: Science Daily.