Arbejder du for meget, er du højst sandsynlig ikke lykkelig.
Det betyder dog ikke, at en ubegrænset mængde fritid vil gøre dig lykkelig. Den tese har en gruppe amerikanske forskere nu punkteret.
Et nyt studie fra fra Xavier University i Cincinnatti og Baylor University i Texas viser, at der er større chance for, at du er ulykkelig, hvis du har for meget eller for lidt fritid. Med andre ord skal du have en perfekt mængde fritid, for at være lykkelig.
Det skriver det amerikanske, videnskabelige magasin Springer.
Undersøgelsen omfatter 1.329 unge, der alle går på gymnasiet.
De unge blev i undersøgelsen bedt om at oplyse, hvor meget fritid, de mener, de har, og hvor meget de anså sig selv som materialistiske personer med købemani.
Det blev så kombineret med de unges egen opfattelse af, hvor lykkelige de følte sig.
Det viste sig, at de, der følte, at de lider af tidspres og samtidigt tænker materialistisk, er mindre lykkelige end andre unge, der havde angivet, at de hverken havde for lidt eller for megen fritid.
Omvendt viser studiet også, at for megen fritid gør de unge med materielle tendenser ulykkelige.
Med andre ord en nærmest umulig balance.
Forskerne konkluderer også, at en higen efter materielle værdier gør de unge mindre tilfredse med livet generelt.
Kilde: Springer