Se labre larver og dejlige mænd i dametøj
I dag, lørdag, gik flere tusinde optog gennem Københavns gader i årets Copenhagen Pride Parade.
Thilde Andersen/NP
Paraden startede ved Frederiksberg Rådhus og bevægede sig gennem byen til Rådhuspladsen i København. Her vil der være taler, musik og fest resten af aftenen.
Der var mødt hele 3.200 mennesker op til at gå med i paraden i år. Det er et rekordstort antal deltagere. Foto: Rumle Skafte / POLFOTO
Hvem er hvem? Mange af paradens mandlige deltagere gjorde sig flot i kvindetøj. Og det gjorde kvinderne også... Foto: Rumle Skafte / POLFOTO
En drillepind og et politisk budskab var der også plads til i Københavns gader. Det politiske er stadig vigtigt for Pride-paraden.
"Vi kan stadig ikke blive gift i kirken, homoseksuelle kan stadig ikke få lov at inseminere, der er stadig transseksuelle, som ikke bliver behandlet ordentligt, og folk kan ikke forstå, hvorfor de er transseksuelle, mænd kan ikke kysse hinanden på gaden, uden andre mænd synes, det er ulækkert. Så der er stadig masser af kampe," siger Ole Santos, der er formand for parade-bestyrelsen. Foto: Rumle Skafte / POLFOTO
En flot drag queen med fjer i hatten og glimmerkjole. Foto: Rumle Skafte / POLFOTO
Det er det her, det handler om - det skal være helt ok at holde i hånd på gaden med en af samme køn.
"Vi inviterer folk ind og kigge og se, at det ikke er så farligt. Så det betyder, at vi bliver afmystificeret, og folk får at se, at vi faktisk er ganske almindelige mennesker," siger Ole Santos. Foto: Rumle Skafte / POLFOTO
Her er en paradedeltager, der tager sin udklædning seriøst. Foto: Rumle Skafte / POLFOTO
Se næste billeder