Nu er i alt fire tyrkiske politikere blevet knaldet i at knalde udenom. I dag er to medlemmer af oppositionspartiet National Action trådt tilbage, da hemmelige sexfilm med de to herrer i hovedrollen har set dagens lys. Det skriver Ekstra Bladet.
På videoen ser man de to politikere være deres koner utro, og det strider en smule mod de holdninger, politikerne fremfører. De er nemlig medlemmer af et ultranationalistisk parti.
Sidste år blev to andre oppositionspolitikere, blandt andet lederen af Det Republikanske Folkeparti, Deniz Baykal, også afsløret i utroskab via sexfilm, han selv deltog i.
Samtlige utro og ufrivillige sexfilmstjerner beskylder regeringen og premierminister Recep Tayyip Erdogan for at stå bag afsløringerne af deres seksuelle eskapader. Erdogan undrer sig over, at de sexlystne parlamentarikere ikke skammer sig, men i stedet angriber ham.
Der er valg i Tyrkiet den 12. juni i år.
Kilde: Ekstra Bladet