Det ser ud som om, Danmark bliver lagt i benlås af strejker i dag.
Fra morgenstunden var bustrafikken i København, Esbjerg og Aalborg ramt af strejkende chauffører. Nu er havnearbejderne i København, Esbjerg, Aarhus og Fredericia gået hjem.
"Baggrunden er den borgerlige regerings og Dansk Folkepartis mange angreb på arbejdere og ubemidlede i Danmark," oplyser Martin Serup fra Københavns Havn, CMP, ifølge DR.
Dermed henviser han til, at arbejdsnedlæggelsen skyldes regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen, halvering af dagpengeperioden og ændringer af reglerne for erhvervsuddannelser.
Skraldemændene i København har også valgt at nedlægge arbejdet denne morgen. Dermed bliver der ikke hentet skrald på Amager, i den indre by eller i Kongens Enghave.
Strejken er ulovlig i henhold til overenskomsten, men det påvirker altså ikke strejkelysten.
Medarbejdere i Københavns Lufthavn har også truet med strejke, men indtil nu flere flyene fortsat fra hovedstaden.
Kilde: DR