Når vinterkulden fryser selv havvandet til is, så er dine rør særligt udsatte for frostskader.
Vandet i rørene udvider sig, når det fryser til is. Det kan rørene ikke tåle, og de sprænger.
Når så vandet smelter igen og begynder at løbe i rørene, så står vandet ud af dine vægge og ødelægger dit hus.
"Det er rigtig ærgerligt. For mange skader kunne være undgået, fordi man faktisk kan gøre meget selv for at forebygge mod vandskader," siger Niels Olsen VVS-mester for Gyrstinge VVS.
Det gør du:
- Tøm alle rør for vand, hvis du slukker varmen i huset. Luk først for hovedhanen. Lad så alle dine vandhaner løbe tør for vand.
- Husk at tømme blandingsbatteriet, opvaske- og vaskemaskinen og andre apparater med vand i. '
- Toiletter og afløb kan sikres ved at hælde en deciliter glycerin og tre deciliter vand i.
- Få en VVS-mand til at slukke for dit vand, hvis du ikke selv kan nå det eller finde ud af det.
- Slukker du ikke vandet, så tænd varmen, så huset er minimum otte grader varmt hele vinteren. Fem grader er ikke nok.
- Der skal være lidt varme på alle radiatorer - også den sidste i rækken. Dermed fryser varmerørene i uopvarmede rum ikke så nemt.
- Isoler alle rør med isolering som på billedet, især hvis de sidder i kolde rum, kælder- eller loftsrum eller langs dårligt isolerede vægge.
- Udendørs rør skal altid isoleres.
- Tjek selv rørene i huset en gang i mellem, eller få andre, der bor i nærheden, til det.
- Er rørene først frosset, så kontakt en VVS'mand som har professionelt optøningsudsyr.
Kilde: Gyrstinge VVS