Mindre rend op og ned og trapper og mere effektivitet.
Det skulle have været resultatet af den nye postkasse-ordning, som indebærer, at alle etageejendomme skal have deres postkasse i stueetagen. Men budene selv har ikke mærket noget til en positiv effekt, og nu varsler Post Danmark tilmed fyringer, skriver 3F.dk.
"Det har hele tiden været argumentet fra Post Danmarks side, at man valgte arbejdsmiljø frem for arbejdspladser, og derfor skulle brevkasseanlæggene sættes i stueetagen," siger Michael Frid, som er afdelingssekretær i Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund.
Før årsskiftet havde et postbud i gennemsnit 700-900 hustande om dagen, men nu har nogle bude i København op til 1.300 på en dag.
"Meldingerne fra budene er, at de har fået meget længere ruter end før, så de kan ikke mærke, at belastningen skulle være blevet mindre," siger Michael Frid.
Post Danmark sparede sidste år 1.300 job, og flere fyringer er på vej som følge af mindre postmængder og de nye postkasseanlæg. Men man forsøger at løse problemet med frivillige fratrædelsesordninger, oplyser personalechef i Post Danmark, Hans Erik Nielsen, der ikke forstår postbudenes udmelding.
"Jeg er lidt overrasket over det, og jeg har da stadig en klar fornemmelse af, at der er sket en forbedring. Det må alt andet lige være mindre hårdt at cykle lidt længere end at skulle bære tunge postsække op og ned ad trapper," siger han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.