I påskeferien satser Nordisk Film Biografer på et stort billetsalg med mange nye premierer, men Ole Bornedals nye film 'Fri os fra det onde' med Lasse Rimmer og Lene Nystrøm Rasted i hovedrollerne får ikke lov til at være med.
"Jeg sidder jo tilbage på filmens og publikums vegne og ærgr mig over, at den ikke vil få den udbredelse, man kunne ønske sig for en ny Bornedal-film," siger Henrik Bo Nielsen, der er direktør for Det Danske Filminstitut.
Henrik Bo Nielsen overvejer nu, om der er andre folk, der skal tage over med filmplanlægningen og bestemme, hvornår offentligt støttede film skal have premiere, skriver Berlingske Tidende.
Michael Fleicher, der er direktør for SF Film beklager, at filmen er blevet valgt fra og begrunder valget med, at de vil sikre Nordisk Films egne filmpremierer et bedre billetsalg i påskeferien.