Om syv dag begynder VM i Kroatien. Danmark spillede derfor lørdag sin næstsidste træningkamp inden turen sydpå.
Kampen blev tæt i store dele af kampen, hvor danskerne endte med at vinde 30-29 over de islandske OL-sølvvindere.
Kampens helt store danske spiller blev Skjern-fløjen Anders Eggert, der lavede ni mål på ni forsøg.
Men også en anden Skjern-spiller Jesper Jensen spillede rigtig godt på et ellers jævnt dansk hold.
"Alle kunne godt have gjort det lidt bedre," konstaterede landstræner Ulrik Wilbek efterkampen overfor TV 2.
Landstræneren kunne da heller ikke rigtig vurdere, hvad det kommende VM byder på. Forsvaret skal dog gøre det bedre end lørdag eftermiddag.
"Lars Jørgensen og Kasper Nielsen mangler i vores forsvar. De (Island) må ikke score 29 mål, det er for meget," sagde Wilbek.
Klokken 20. lørdag d. 17.1 spiller Danmark første kamp ved VM mod Brasilien.