Omkring 5.000 danskere kan ikke bruge deres stemme til at vælge de lokalpolitikere, der bliver ansvarlige for nogle af de vigtigste beslutninger i deres liv.
De bor og stemmer i én kommune. Men det er en anden kommune, der bestemmer alt om den hjælp, de kan få til at klare deres handicap.
Derfor sidder mange i disse dage med et valgkort og oplevelsen af at være sat uden for demokratiet.
Formand for Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen vurderer, at problemet rammer 5.000 danskere.
”Det er helt ude i hampen. Jeg kan ikke forestille mig, det ville ske i andre sammenhænge end med handicappede. Det er helt umuligt, at man ikke kan stemme i den kommune, der afgør alt om ens handicap,” siger Susanne Olsen.
Vil stemme to gange
Hvis en kommune hjælper med at flytte en handicappet over kommunegrænsen, skal den betale for handicaphjælpen efter flytningen. I mange år var det den nye bopælskommune, der besluttede, hvor meget hjælp den handicappede så kunne få.
Men siden 2011 har den kommune, der betaler, kunnet styre gildet ved at hjemtage den handicappede.
Formanden for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen, ved præcis, hvordan det virker. Hun er blevet hjemtaget af Randers Kommune, hvor hun ikke har boet siden 1977.
De sidste 37 år har hun nemlig boet i Furesø Kommune i Nordsjælland, hvor hun også skal stemme på tirsdag.
Men Susanne Olsen mener, hun og de 5.000 andre i samme situation har ret til to valgkort.
”Vi har aktier i begge kommuner. Så må det også gælde, at man må stemme to steder,” siger Susanne Olsen.
Forsker: Giv dem frit valg mellem kommuner
Dansk Handicap Forbund og Britt Hermannsen, som Avisen.dk skriver om i dag, får opbakning af Johannes Andersen, samfundsforsker og lektor ved Institut for økonomi, politik og forvaltning på Aalborg Universitet.
Johannes Andersen mener dog kun, at man kan stemme et sted.
”Den her lov regulerer på tværs af kommunegrænser. Man burde samtidig have indført mulighed for, at de medborgere, der er berørt, selv skulle have mulighed for at vælge, i hvilken kommune de vil stemme,” siger han.
Johannes Andersen sammenligner med valgene til menighedsrådene, hvor man kan løse sognebånd og vælge at stemme i den kirke, man føler sig knyttet til.
”Nu valgbøgerne bliver digitaliseret er det ikke nogen stor opgave at flytte en person til en anden valgkreds. Man kan oveni købet gøre det relativt sent,” siger han.
Men der kommer hverken nye valgkort eller valgfrihed fra social, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF), som loven om hjemtagelser ligger under.
Hun kan godt forstå, at Britt Hermansen og andre i samme situation kan være frustrerede over, at de ikke har mulighed for at stemme i den kommune, der bestemmer serviceniveauet for deres ydelser, skriver hun til Avisen.dk
"Men de har som alle andre en demokratisk ret til at stemme i den kommune, hvor de bor og betaler kommuneskat. Og dermed har de også indflydelse på alle kommunale forhold i deres bopælskommune, for eksempel beskæftigelse, undervisning, kulturelle aktiviteter og vejforhold," skriver Annette Vilhelmsen.
Ministeren mener, det er vigtigt at huske, at kommunerne skal tildele hjælp inden for servicelovens rammer, som Folketinget har fastsat.
- Hvis en kommune hjælper en handicappet med at flytte fra kommunen, så skal den fortsætte med at betale udgifterne til handicaphjælp.
- Indtil 2011 var det den nye bopælskommune, der bestemte, hvor meget hjælp borgeren kunne få.
- Siden har betalingskommunen kunnet "hjemtage" borgeren. Det vil sige, at kommunen så både bestemmer og betaler, selvom om borgeren bor et andet sted i landet.
- Loven blev ændret, fordi betalingskommunen og bopælskommen tidligere ofte blev uenige.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.