Polioramte Minh-Ly Nguen har fået støtte til handicapbil siden 70’erne. Men forrige år klappede kommunen kassen i.

Den oplevelse er hun ikke alene med. Sidste år fik hver fjerde, der tidligere har fået støtte til en handicapbil, et blankt nej i postkassen, da de bad om støtte til en ny.

Tallet på afslag er vokset meget de seneste fem år. I 2006 fik kun hver tiende afslag på genbevilling. Afslagene går især til de 30-60-årige.

”I disse år handler alle skåltalerne om, at handicappede skal leve et helt liv som alle andre. Men reelt bliver de bare mere og mere afskåret fra omverdenen,” siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

Der er skåret mest på biler til privatkørsel. Men antallet at biler til transport til og fra uddannelse og arbejde er også en tredjedel lavere nu end for fem år siden.

Stig Langvad siger, at handicapbiler er noget af det mest deprimerende, organisationen beskæftiger sig med. De beslutninger, kommunerne træffer, hænger ’bare ikke sammen’.

Ingen hjælp fordi hun bor bag sin butik

Minh-Ly Nguen, som Avisen.dk skriver om i dag, bor i en lejlighed bag sin butik og selvom hun kun kan gå omkring 20 meter på krykker, kan hun ikke få hjælp til bil længere. For hun bor tæt på sit arbejde.

Men uden bil kan Minh-Ly Nguen ikke blive ved at klare sig selv. For hun henter både varer og kører sin familie, der hjælper hende med alt i hjemmet.

Men kommunen mener, hun kan tage bussen eller bruge kommunens handicaptjeneste, hvis hun skal ud.

Det svar får mange. Kommunerne har strammet kravene til, hvor langt man skal gå og hvem, der kan klare sig med offentlig transport og servicebusser.

”104 ture med flekstrafik eller Movia koster 35.000 kroner på et år. Støtte til en handicapbil koster 10-12.000 kroner årligt. Man flytter udgifter fra en kasse til en anden, og gør det tre gange dyrere. Det er mig ubegribeligt,” siger Stig Langvad.

Også PTU, Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede kritiserer den strammere linje. For selv om man kan gå 100 meter, rækker det ofte ikke til at nå til et busstoppested.

Farligt for pengepungen at søge om ny bil

Antallet af ansøgninger om støtte til handicapbiler til kørsel til og fra arbejde og uddannelse er faldet med en tredjedel på fem år.

Det mener PTU skyldes, at mange opgiver at søge på forhånd, fordi de ved, at reglerne er strammet. De risikerer også at tabe penge.

For har man handicapbil i forvejen, så betyder et afslag, at afgiftsfritagelsen på den gamle bliver taget fra en. Er bilen under seks år gammel skal restgælden også indfries.

Anny Winther (V), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, forklarer det lavere antal ansøgninger med, at handicappede kan være flyttet tættere på arbejde og uddannelse eller have fået mindre kørselsbehov.

KL: For mange har fået biler

Hun erkender, at der generelt er lagt en strammere linje, men mener, at der tidligere er blevet givet støtte til for mange handicapbiler.

”Jeg tror, kommunerne har overkompenseret. Nu går man virkelig ind i hvert enkelt tilfælde og vurderer, om der er andre muligheder end en bil,” siger hun.

Det kan være alt fra ingen bil til elscooter, elkørestol eller flekstrafik. Anny Winther afviser kritikken om, at flekstrafik kan koste tre gange så meget som støtte til en handicapbil.

”Det er ikke et valg den enkelte kommune har. Kriterierne i serviceloven skal ganske enkelt være opfyldt, for at nogen kan få handicapbil. Det er det afgørende. Ikke om støtte til bilen er billigere end alternativet,” siger Anny Winther.