Gwyneth Paltrow på 47 år er i selvvalgt isolation i sit store hus i Los Angeles sammen med børnene Apple og Moses og manden Brad Falchuk.
Og hun fortæller til Shape Magazine, at hun har fundet både ro og fred og er kommet helt af med den dagligdags stress, som hun inden corona-krisen havde følt.
- Jeg havde aldrig tænkt over, hvor meget den almindelige fart og gøremål i hverdagen stressede mig. Hvordan den i det hele taget influerer på både vores krop og vores sind. Ved at være derhjemme og kun tage sig af små gøremål – for der er ikke så meget andet, jeg kan – har det givet stor ro og jeg er blevet følelsesmæssigt afstresset. Min krop har trængt til det, siger hun til bladet.
Og man kan se på hendes flotte, veltrænede og tonede krop, at hun heller ikke har brugt isolationen til at gå på rov i slikskuffen eller har levet af baconburgere, mens hun har ligget på sofaen og set tv.
Hun indrømmer da også, at hun har haft tiden til at fokusere på sin livsstil og træning. Meget mere end hun gjorde før.
Hun er i næste uge aktuel i anden sæson af "Politician" på Netflix.