Fagforeningen 3F har fredag morgen blokkeret en byggegrund på Hadsundvej i Aalborg.
Blokkaden er rettet mod firmaet FKM entreprise A/S, som har afvist at tegne overenskomt med fagforeningen.
Det skriver 3F Aalborg i en pressemeddelelse.
Fagforeningen varslede konflikt 16 januar og trak fire dage senere sine medlemmer ud af virksomheden på konfliktunderstøttelse, fremgår det af pressemeddelelsen.
Ifølge 3F Aalborg har FKM entreprise A/S efterfølgende indmeldt sig i Kristelig Arbejdsgiverforening og har ansøgt om optagelse i GLS-A. (Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere)
Men den går ikke, siger Reidar Kogstad, formand for byggegruppen i 3F Aalborg.
- Der er tale en et entreprenørfirma, som står for byggeri og hverken land- eller skovbrug. Medarbejderne udfører byggeopgaver, og derfor skal de arbejde under en sådan overenskomst, siger han i pressemeddelsen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.