Du kan nok glemme alt om gravfred, hvis dit lig er lige så velbevaret som Egtvedpigen efter 3.700 år. En molekylærbiolog fra Københavns Universitet har nemlig fået lov til at snuppe en lille tot hår fra det kendte bronzealderfund.

Der er ellers ikke fordi, der er så meget tilbage af hende. I en egetræskiste på Nationalmuseet ligger de sidste dyrebare rester af kvinden, som til gengæld både tæller tænder, hjerne og hud - og ikke mindst en bleg, gyldenbrun hårpragt.

Men hårtotten er altså nok til, at molekylærbiologen Morten Allentoft fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet kan blive klogere på, hvor mobile bronzealderens nordeuropæiske befolkninger var.

"Hvis det lykkes os at isolere dna med tilstrækkelig god kvalitet, kan hårprøverne fortælle os noget om, hvor Egtvedpigen kom fra, og hvordan hun rent fysisk har set ud. Hvis vi er rigtig heldige med dna-bevaringen, kan vi måske endda overveje at kortlægge hele hendes genom. På den måde kan vi løfte sløret for, hvorvidt hendes forfædre har blandet sig med andre tidligere menneskearter - for eksempel om der er mere neandertal i hende, end der er i os nutidsmennesker," siger biologen Morten Allentoft i en pressemeddelelse.

Det er ikke kun Egtvedpigen, der må lægge dna til projektet. Morten Allentoft er også i gang med at skaffe dna fra hundredvis af bronzealder-tænder fra museer i Danmark, Sverige, Polen og Tyskland.

Bronzealderen er ifølge forskerne særligt vigtig, fordi der i denne periode for 3.700 - 2.500 år siden foregik kulturelle og sociale forandringer, der senere skulle forme meget af os nordeuropæeres senere historie.

Kilde: Københavns Universitet