Den tidligere bosnisk-serbiske general Dragomir Milosevic er blevet idømt 33 års fængsel ved FN s domstol i Haag.
Generalen blev kendt skyldig i at have givet ordre til snigskytteangreb og bombardementer i byen, skriver BBC News.
Anklagerne havde krævet en livstidsdom for generalens medvirken i den 44 måneder lange belejring af Sarajevo fra 1992 til 1995, hvor tusindvis af civile mistede livet, eksempelvis når snigskytter skød indbyggere på vej til markedet.
Dragomir Milosevic havde kommandoen over en enhed i den bosnisk-serbiske hær.