Ritzau
Opdateret kl. 20:08
En 29-årig kvinde er omkommet i et færdselsuheld på Koldingvej ved Toftlund. Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi over for Ritzau.
De to øvrige passagerer i bilen er kørt til sygehuset med skader.
Der er tale om en 63-årig mand, der kørte bilen, og en seksårig pige.
Alle passagererne var i familie. En far, datter og barnebarn, oplyser Ole Aammand, vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Den 63-årige og den seksårige var ved bevidsthed på ulykkesstedet, og faren var lettere tilskadekommen. Jeg kender ikke datterens tilstand, siger han.
Bilen kørte i grøften og landede på siden, så passagererne blev fastklemt i bilen.
Politiet har endnu ikke fastslået, hvad der var skyld i ulykken.
- Men tilsyneladende har føreren mistet herredømmet over bilen, siger Ole Aammand.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/