Antallet af indberettede fejl begået af personalet på bosteder for mennesker med handicap, psykisk sygdom og misbrug er steget fra 17.000 i 2015 til 27.000 sidste år. Det viser en aktindsigt, som Radio4 har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Samtidig er antallet af fejl i kategorien ’medicinering’ steget fra 15.000 i 2015 til 22.000 i 2019. Det er i de fleste tilfælde sundhedspersonalet selv, der indberetter fejlene, og der kan blive begået flere fejl, end dem, der bliver indrapporteret.

– Det er langt fra godt nok. Det kan være meget skadeligt at blive fejlmedicineret, og derfor er det et stort problem, at bostederne ikke er bedre til det. Det positive er, at fejlene bliver registreret, siger Knud Aarup, formand for organisationen Bedre Psykiatri, der repræsenterer de pårørende til beboere på bosteder.

Kvinde døde

I maj sidste år døde en kvinde på et bosted i Odense som følge af, hvad der formentlig var fejlmedicinering.

De utilsigtede hændelser dækker udover fejlmedicinering også over kategorier som ”infektioner”, ”behandling og pleje” og ”patientuheld – herunder bl.a. fald og brandskader”. Antallet af fejl i de tre kategorier er også steget.

Ifølge Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, er 27.000 utilsigtede hændelser og 22.000 medicineringsfejl på et år alt for mange.

– Der er ikke andet at sige end, at det skal der rettes op på, og det kan kun gå for langsomt, siger formand for SIND Knud Kristensen til Radio4.

Søger hjælp

De enkelte tilfælde af fejlmedicineringer er forskellige og kan veksle mellem, at beboeren på bostedet har fået sine piller en time for sent til, at beboeren har fået forkert eller slet ikke fået medicin.

Hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital oplever overlæge Søren Bøgevig også problemet. Ifølge ham modtager giftlinjen godt 200 opringninger om året fra personale på bosteder og plejehjem, der ringer og fortæller, at de har fejlmedicineret en beboer.

– De hyppige fejl er, at en patient har fået en anden patients medicin, eller at en patient har fået dobbelt dosis, siger han.

– Vi vurderer, om forgiftningen er harmløs eller farlig. Det kan personalet ofte ikke vurdere, fordi de ikke har særlig medicinsk kendskab og nogle gange slet ikke har sundhedsfarlig baggrund, der doserer medicinen, siger Søren Bøgevig til Radio4.