17 kvinder har i løbet af de seneste fem år fået tilladelse til en sen abort, som de ikke skulle have haft. Det vurderer Abortankenævnet i sit tilsyn med sene aborter, viser aktindsigter fra regioner og Abortankenævnet.
Normalt går grænsen for sene aborter ved 22. uge.
Det skriver Jyllands-Posten.
I samme periode har tre kvinder fået afslag, selv om de burde have fået tilladelser. Afgørelser de dog valgte ikke at anke.
De forkerte afgørelser er "frygtelige", mener Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. Til Ritzau siger hun, at hun er klar til at styrke hensynet til fostret.
- Når man er så langt henne i en graviditet, at der er tale om en sen abort, vil der ofte være tale om et barn, som kan leve videre. Derfor skal vi også tage hensyn til barnet, siger hun.
- Gør vi nok for at adoptere videre? Jeg synes, det er et område, hvor vi skal tænke på barnets tarv.
Hun vil spørge sundhedsministeren, om lovgivningen kan gøres klarere.
I alt fik 785 kvinder tilladelse til en sen abort sidste år, mens 76 fik afslag.
168 kvinder fik tilladelse af sociale årsager, også kaldet social indikation, mens 617 gravide fik en sen abort efter fund af genfejl og misdannelser hos fosteret, skriver Jyllands-Posten.
Det er de såkaldte abortsamråd i hver region, der tager stilling til ansøgningen. Hvert råd er sammensat af en læge, en jurist samt en psykiater eller læge med socialmedicinsk kendskab.
De forkerte afgørelser skyldes, at lovgivningen giver "meget få pejlemærker" for, hvad et ja og nej skal baseres på, mener Janne Rothmar Herrmann, juralektor ved Københavns Universitet.
- Det er jo næsten uundgåeligt, når man har en lovgivning, der er så relativt åben, siger hun til Jyllands-Posten og kritiserer de uklare regler for sene aborter.
Ligesom DF ønsker også SF at se på reglerne for området.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skriver til avisen, at hun er overbevist om, at "abortsamrådene gør sig umage", og at hun vil drøfte sagen med ordførerne.
/ritzau/