Opdaterer 10.00: Politiet oplyser kl. 09.45 på Twitter, at Asiya Shehadeh er kommet hjem i god behold.
Københavns politi har bedt offentligheden om hjælp til at finde 15-årige Asiya Shehadeh. Hun er meldt savnet af sin familie fredag, oplyser politiet til Ekstra Bladet:
- Vi ved desværre ikke ret meget om, hvad der er sket. Men der er ikke tale om, at hun har været i byen eller noget i den stil. Det er hendes familie, der har meldt hende savnet efter en tur i indre by, siger Michael Andersen.
Asiya er iført sort knælang frakke, sorte jeans og sorte støvler, skriver politiet.
Se politiets tweets herunder og kontakt politiet på 114, hvis du har informationer.