12 anholdt i aktion om seks drabsforsøg i bandemiljøet

Krimi
Politi har i en større aktion på Sjælland, Lolland og Falster torsdag anholdt 12 personer med tilknytning til bandegrupperinger. (Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix)

Politi har torsdag anholdt 12 personer med tilknytning til forskellige bandegrupperinger.

Politi har torsdag anholdt 12 personer med tilknytning til forskellige bandegrupperinger.

De er anholdt i en stor aktion i forbindelse med seks sager om drabsforsøg.

De anholdte har tilknytning til grupperingerne Bandidos, Asgardians 89, Brothas og Gremium.

Sagerne går tilbage til efteråret sidste år. Her var der en skudepisode på Torvet i Faxe, hvor der blev skudt ind i en kiosk.

Den 16. og 18. april i år blev der skudt ind til et rockermedlem i Kirsebærplantagen og Rønnebærvej i Vordingborg. Nogle dage senere blev der skudt ud for en tatoveringsforretning i Næstved.

De sidste to drabsforsøg var for en måned siden. Først på Stationsvej i Stenlille, hvor der bliver skudt mod en mand med rocker- og banderelationer.

Den seneste sag er fra 1. juni og handler om et drabsforsøg med en kniv på Byskovvej i Slagelse. Her blev der ifølge politiet også sat ild til en bygning og udøvet vold i forbindelse med en trussels- og afpresningssag.

Aktionen er foregået i et samarbejde mellem flere politikredse og den særlige efterforskningsenhed Særligt Efterforskningscenter Øst, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Foruden den sydsjællandske politikreds deltager Nordsjællands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Indsatsen foregår på Sjælland, Lolland og Falster.

/ritzau/