104-årig overlever corona-smitte

Corona
Bill Lapschies var i strålende humør, da han igår fejrede sin fødselsdag nummer 104 (Foto: Facebook.)

Bill Lapschies er sandsynligvis den ældste person, der er blevet smittet – og helbredt – for sygdommen.

Han har overlevet Den Spanske Syge, 2. Verdenskrig – og nu også corona-smitten. 104-årige Bill Lapschies er mere hårdfør end de fleste.

Den ældre mand bor på et hjem for veteraner i den amerikanske stat Oregon, hvor mindst 15 beboere blev smittet med corona. Han blev også testet positiv, men klarede sig gennem sygdommen og kunne i går fejre sin 104 års fødselsdag ved fint helbred. Mindst to andre beboere bukkede under for epidemien.

Bill Lapschies blev født i 1916 – to år før, Den Spanske Syge begyndte sin hærgen, der endte med at inficere omkring en tredjedel af jordens befolkning. Og dræbte mere end 50 millioner mennesker. Bill overlevede, og i 1943 blev han indkaldt til hæren for at tjene under 2. verdenskrig. Den prøvelse klarede han også, og nu har han altså besejret endnu en fjeende – nemlig den frygtede corona-epidemi.

Ifølge hans læge oplevede Bill Lapchies kun moderate symptomer på sygdommen, og han kunne behandles i sit hjem.

I går kan han så lade sig fejre, da han rundede endnu et skarpt hjørne. Familie og venner var mødt op ved plejehjemmet, men på grund af karantæneregler, måtte fejringen forgå udendørs, da gæster ikke har adgang til hjemmet. I stedet blev den gamle, hårdføre mand fejret med balloner, kage og sang – på behørig afstand, naturligvis.

[embed="104-årig"]