Mindst 10 mennesker er dræbt i et bombeangreb uden for en moske i det nordvestlige Pakistan.
Bomben eksploderede lige efter fredagsbønnen, mens troende muslimer strømmede ud fra moskeen.
Angrebet skete i byen Hangu, der ligger tæt på Pakistans urolige klanområder ved grænsen til Afghanistan.
Området er kendt som en højborg for militante islamister fra al-Qaeda og Taliban.
/ritzau/AFP