Whistlerblower Hans Bøgesvang Riis, der i sidste uge i en kronik i Dagbladet Politiken rettede en sønderlemmende kritik mod Arbejdsskadestyrelsen for lemfældig sagsbehandling, nåede i sine otte måneder som sagsbehandler i Arbejdsskadestyrelsen at behandle 'i hundredevis af sager'.
"Men så vidt jeg erindrer, stødte jeg aldrig på sager, hvor de gule fagforeninger bistod deres medlemmer i en sag. Derimod var der i massevis af tilfælde, hvor de traditionelle fagforeninger bistod deres medlemmer, også meget tidligt i sagsforløbet," siger Hans Bøgesvang Riis til Avisen.dk.
De gule fører ikke sagerne til dørs
Avisen.dk har i flere artikler netop beskrevet, hvordan de gule fagforeninger ikke fører deres sager til dørs i retssystemet.
Flere advokater med speciale i arbejdsskadesager, beskriver hvordan de meget sjældent støder på de gule fagforeninger som Kristelig Fagbevægelse, Det Faglige Hus og Business Danmark.
Både når det drejer sig om at anke sager om arbejdsgiveransvar til landsretten, og når det handler om at anlægge retssag ved byretten mod Ankestyrelsen i sager om tabt arbejdsevne og erstatning.
Advokat Martin Haug fra advokatfirmaet Rosberg & Haug Advokater bygger sin kritik på en gennemgang af arbejdsskade-sager i perioden 2003-2012.
I denne periode er der ved landsretterne og Højesteret ført 45 skadesager, hvor en lønmodtager har krævet erstatning af sin arbejdsgiver på grund af eksempelvis dårligt arbejdsmiljø.
Anke-statistikken bekræfter tendensen fra perioden 2003-2011:
Af de 45 sager er ni rejst uden medvirken af fagforeningen. Af de resterende sager tegner LO- og FTF-forbund sig for de 35. Fagforeningen Danmark, der er en del af Det Faglige Hus, har ført en enkelt sag, mens Krifa ikke har ført en eneste sag ved de højere retsinstanser i perioden.
Advokat Søren Kjær Jensen bekræfter tendensen og bygger sin opfattelse på 25 år erfaring som arbejdsskade-advokat.
Relevant med advokat-bistand
"Jeg erindrer simpelthen ikke at være stødt på de gule fagforeninger i nogen af de sager, jeg nåede at sagsbehandle. Vi taler både om sager, der fandt sin afgørelse i selve Arbejdsskadestyrelsen, men også sager som nåede frem til Ankestyrelsen. Mit bud er, at det må have med økonomi og ressourcer at gøre. Det er jo ikke gratis at yde sine medlemmer faglig bistand, og da slet ikke advokat-bistand," siger tidligere sagsbehandler Hans Bøgesvang Riis til Avisen.dk
Er det dit indtryk at de traditionelle fagforeninger stiller med en dyr advokat for tidligt i forløbet, hvor det måske var tilstrækkeligt at lade en faglig sekretær bistå?
"Det synes jeg ikke, man kan sige. Min oplevelse er, at det er relevant, når de traditionelle fagforeninger stiller med en advokat. Det løfter sagens faglige niveau, til gavn for alle parter i virkeligheden, men selvfølgelig først og fremmest til gavn for den person, der har pådraget sig en erhvervssygdom eller som har været ude for en ulykke på arbejdspladsen."