3F har 18.200 medlemmer inden for hotel- og restaurationsbranchen.
Der er omkring 80.000, der arbejder i branchen.
Omkring 60.000 af de 80.000 ansatte arbejder et sted, der er overenskomstdækket.
Omkring 10.000 i branchen er selvstændige. Det betyder, at der totalset arbejder omkring 90.000 i branchen.
Kristelig Fagforening har overenskomst med 125-150 restauranter og caféer, mens 3F har overenskomst med 2400 virksomheder inden for branchen.
Andelen af ansatte i hotel- og restaurantbranchen, der er medlem af en fagforening, er faldet fra 61,7 procent i 1996 til 48,9 procent i 2008. Det er sammenlignet med andre brancher det største fald i andelen af organiserede ansatte.
Kun knap hver anden tjener og kok var i 2008 organiseret - mens det er otte ud af ti lønmodtagere, der er organiseret inden for industrien. På hele arbejdsmarkedet er det tre ud af fire, der er medlemmer af en fagforening (2012).
Kilder: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbundet 3F og Kristelig Fagbevægelse, Krifa.