Werder Bremen er over nedrykningsstregen i Bundesligaen i fodbold. I hvert fald for en stund.
Fredag hentede klubben uden den tidligere FC København-spiller Thomas Delaney på holdet en vigtig 2-1-sejr i Wolfsburg takket være en drømmestart på opgøret.
Delaney, som sidder ude på grund af en hjernerystelse, kunne se holdkammeraterne juble to gange inden for 18 minutter på grund af scoringer af Serge Gnabry.
Men gæsternes arme var knap kommet ned, før Borja Mayoral reducerede til 1-2 efter 19 minutter.
Derfra stod der Wolfsburg på det meste, men de hårdt kæmpende gæster holdt stand.
Derfor har Werder Bremen ligesom Wolfsburg nu 22 point for 22 kampe.
Hamburger SV lige under stregen har 20 point for en kamp færre.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.