Titusinder af mennesker demonstrerer for anden dag i træk flere steder i Libanon.
Demonstranterne brænder dæk og blokerer veje, mens de råber slagord med krav om regeringens afgang.
Demonstrationerne er de største i Libanon i årevis. Vreden har ulmet i landet, siden regeringen i juli vedtog en finanslov fuld af besparelser, der skal være med til at nedbringe underskuddet på statsbudgettet.
Det var foreslåede afgifter - blandt andet på opkald via den populære tjeneste WhatsApp - og en tårnhøj inflation, der fik vreden til at bryde ud i lys lue.
Mange libanesere mener desuden, at korrupte politikere selv har været med til at plyndre statskassen.
- Vi er gået ud i gaderne, fordi vi ikke længere kan holde denne situation ud. Dette regime er bundkorrupt, siger en af demonstranterne, den 51-årige Fadi Issa.
- De er alle tyveknægte. De sidder i regeringen for at fylde lommerne, ikke for at tjene landet, siger han.
Folk fra landets religiøse grupper, unge og gamle, er repræsenteret i gaderne under de demonstrationer, der for alvor brød ud torsdag.
Fredag eftermiddag er demonstranter strømmet gennem såvel landsbyer som byer i alle dele af landet og ikke mindst i hovedstaden Beirut.
Hverken muslimske eller kristne politiske ledere er undsluppet kritik fra de titusinder af demonstranter.
For nylig har økonomer, investorer og kreditvurderingsinstitutterne advaret om, at Libanons økonomi er på randen af kollaps.
Premierminister Saad al-Hariri har givet regeringen en frist på tre dage til at gennemføre en række reformer, som ifølge ham er blevet blokeret af dele af regeringen.
Han tilføjer, at Libanon i disse dage oplever "hidtil usete, vanskelige tider", og siger, at hvis reformer ikke gennemføres, er en anden tilgang nødvendig. Men han nævner ikke hvilken tilgang.
Det lille mellemøstlige land har en statsgæld på 86 milliarder dollar, hvilket svarer til mere end 150 procent af dets bnp, viser tal fra det libanesiske finansministerium.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters