Igennem det seneste årti er der blevet gennemført store politiske forringelser af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser, især på social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Nedenfor skitseres en oversigt over nogle af de vigtigste lovgivninger og beslutninger fra perioden 2007-2017 på dette område.
Anders Fogh Rasmussens regeringstid frem til 2009
Kommunalreform
(Strukturreformen)
Var en aftale om sammenlægning af kommuner, erstatning af amter med regioner og erstatning af statsamter med statsforvaltninger samt nedlæggelse af Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Har blandt andet betydet, at det specialiserede handicapområde blev lagt over fra amterne til de nye kommuner, og at mange kommuner efterfølgende har valgt at benytte egne tilbud frem for de allerede eksisterende specialiserede tilbud. Det har betydet tab af ekspertise – for eksempel i forbindelse med genoptræning efter hjerneskade.
Endvidere forringet statsrefusion til kommuner af udgifter til overførselsindkomster, serviceydelser og hjælpemidler. Reformen er fuldt indfaset nu – med konsekvenser for, hvad kommunerne vil bevillige.
Bag aftalen stod V, K og DF. Aftalen er udmøntet i en lovpakke bestående af ca. 50 lovforslag. Udover forligspartier blev over halvdelen af lovforslagene støttet af flere andre partier.
Trådte i kraft 1. januar 2007.
Lars Løkke Rasmussens første regeringsperiode 2009-2011
KL-aftale om lokale serviceniveauer
(Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)
I økonomiaftalen for 2012 mellem VK-regeringen og KL i juni 2011 forpligtede den daværende regering sig til at fremsætte lovforslag, der skulle fastslå kommunernes lokale råderum for at vælge lokale serviceniveauer inden for det specialiserede handicapområde for voksne. SRSF-regeringen fremsatte og vedtog et sådant lovforslag.
Loven gav kommunerne mulighed for at sætte økonomi over borgernes behov og direkte vægte økonomiske hensyn i sagsbehandlingen.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. september 2012.
Dagpengereform
Dagpengeperioden blev sat ned fra 4 til 2 år. Optjenings- og genoptjeningskravet for ret til dagpenge blev ændret, så ledige nu skulle arbejde 52 uger inden for 3 år for at genoptjene retten til dagpenge, mens kravet tidligere var 26 uger.
Bag loven stod V, K, LA, DF og R.
Trådte i kraft 1. juli 2010.
Helle Thorning-Schmidts regeringer i 2011-2015
Skattereform
Et kompleks af forskellige love, blandt andet af skattelovgivning og af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love.
Ændrede indkomstbeskatningen, blandt andet med forhøjelser af beskæftigelsesfradrag. Indførte afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23, hvilket har betydet, at de ikke stiger i takt med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen.
Skatteaftalen gav og giver skattelettelser til folk i arbejde på bekostning af dem, der ikke har et arbejde. Den skulle skaffe 3 mia. kr. til skattelettelser ved at lade dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. sakke bagud i forhold til lønudviklingen.
Bag loven stod S, R, SF, V og K.
Trådte i kraft 1. januar 2013.
Efterlønsreform
Nedsatte efterlønnen fra fem til tre års varighed, og hævede via en løbende indfasning efterlønsalderen fra 60 til 64 år og folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. Og så indførte den en førtidspensionsordning for nedslidte – den såkaldte seniorførtidspension. Den har siden vist sig stort set ikke at blive benyttet af kommunerne, hvorfor de nedslidte arbejdstagere kommer i klemme, hvis de ikke kan få efterløn.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. januar 2012.
Reform af førtidspension og fleksjob
(Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love)
Vigtigste forringelser som følge af reformen:
Mulighederne for at få førtidspension blev forringet betydeligt.
I stedet indførte man ressourceforløb, der også giver dårligere ydelse, og som kan pålægges borgere helt op til 5 år ad gangen, inden de eventuelt kan tilkendes førtidspension. Definitionen på ressourceforløb er absurd, og ressourceforløbet er reelt et røgslør for ikke at give førtidspension eller for at forsinke tilkendelsestidspunktet.
Man kan/skal nu visiteres til fleksjob på ned til ganske få timer om ugen – modsat tidligere kun ved mindst 12 timer. Kaldes minifleksjob.
Grænsefladerne mellem førtidspension, ressourceforløb og minifleksjob er blevet uklare, men synes at presse syge borgere i det uendelige. Det betyder, at sagsbehandlingstiden i sager bliver forlænget med det pres og de usikkerheder, det indebærer for borgerne. Og det betyder manglende retssikkerhed. De mest syge borgere og mennesker med de sværeste handicap bliver taberne.
Fleksjoblønsystemet blev ændret fra fuld løn til deltidsløn (udregnes ud fra det mærkelige begreb "effektiv arbejdstid", som ingen andre måles på) fra arbejdsgiver og resterende op til fuld tid som ydelse, fleksløntilskud, fra kommunen. Store forringelser af lønniveauerne og ikke længere efter overenskomst. Fleksjobbere nu klientgjorte. Forringelsen i den solidariske lønkompensation for nedsat funktionsevne er markant. Ændring fra kompensationsprincip til præstationsprincip, kan man sige.
Forringelser af pensionsindbetaling, da udgangspunktet alene er lønnen fra arbejdsgiveren – uden medregning af fleksløntilskuddet fra kommunen.
Fastholdelsesfleksjob udgik – først efter et år på andre ordninger, typisk på deltid, kan fleksjob oprettes.
Fleksjob kan kun oprettes for en femårig periode ad gangen frem til det første fleksjob efter borgerens fyldte 40. år.
Selvstændig virksomhed ikke længere en mulighed under fleksjobordningen, bortset fra hvis man allerede har haft virksomhed i flere år i næsten fuld tid – hvilket de fleste syge ikke har mulighed for.
Alle tilkendte fleksjobbevillinger under tidligere ordning konverteres automatisk til ny ordning ved jobskifte.
Loven indebærer også ændringer i Servicelovens § 100 om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Ændringerne består i et nyt udmålingssystem, en regulering af bagatelgrænsen samt en justering af personkredsen.
Bag loven stod S, R, SF, V, K og LA.
Reformen trådte i kraft 1. januar 2013.
Reform af kontanthjælp mv.
(Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love)
Indebar en reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner mv.
På grund af reformen af førtidspension og fleksjob og sygedagpengereformen ender en del syge borgere på langvarig placering i kontanthjælpssystemet.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. januar 2014.
Siden lovens ikrafttræden har man dog ændret loven, så den på sigt afskaffer den gensidige forsørgerpligt mellem samlevende kontanthjælpsmodtagere. Det skete som led i Finansloven for 2015. Bag ændringsloven stod S, R, SF og EL. Vedtagelsen betød, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende par havde halv virkning i 2015 og helt blev afskaffet pr. 1. januar 2016.
Sygedagpengereform
Reformen nedsatte retten til sygedagpenge til 22 uger, bortset fra enkelte grupper af ”mennesker med livstruende, alvorlige sygdomme”, som automatisk får ret til sygedagpenge på ubegrænset tid (men beskrivelsen livstruende, alvorlige sygdomme er så medicinsk og socialretligt uklar, at den sjældent bruges), og bortset fra en række forlængelsesmuligheder. Det vil sige, at mange – trods det, vi almindeligvis forstår som alvorlige og/eller livstruende sygdomme – ikke får forlænget deres sygedagpenge.
Derefter afklaringsforløb på kontanthjælpssats. Sygemeldte inddeles i tre grupper.
De nedsatte tidsrammer for sygedagpengeret på normalt niveau og det nye pres på afklaring kan stresse syge borgere meget. Ofte vil sygdomsudredningen alene slet ikke kunne nås på den nuværende sygedagpengerets begrænsede tid.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. juli 2014.
Reform af klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet
(Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love)
Loven betød blandt andet en ændring af klagesagsbehandlingen på social- og beskæftigelsesområdet. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, som tidligere var en del af klagesystemet i forhold til kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, blev nedlagt og erstattet af Ankestyrelsen som den eneste klageinstans. Samtidig blev mulighederne for at inddrage lægmænd i klagebehandlingen nedlagt, og de fleste klager bliver behandlet administrativt.
Reducerer borgernes retssikkerhed, både antallet af klagemuligheder og inddragelsen af beskikkede repræsentanter fra handicapregi i klagesystemet.
Bag loven stod S, R, SF, LA og EL.
Trådte i kraft 1. juli 2013.
Beskæftigelsesreform
(Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og forskellige andre love)
Den ene del af lovforslaget, L 58 B, betød yderligere forringelser af fleksjobberes retssikkerhed. Den indeholdt markante stramninger af ledige fleksjobberes pligt til at stå til rådighed og aktivt at søge job og dokumentere dette digitalt, ligesom der blev indført flere økonomiske sanktionsmuligheder over for disse. Og efter fleksjobreformen er der altså tale om mennesker, der visiteres til fleksjob helt ned til 40 minutter ugentligt – mennesker, der tidligere helt uden diskussion fik tilkendt førtidspension.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF – bortset fra del L 58 B, som DF stemte imod.
Trådte løbende i kraft i løbet af 2015.
Reform af hjemmehjælp
(Lov om ændring af Lov om social service)
Ændrede hele tankesættet bag tildeling af hjemmehjælp. Det nye er, at man som udgangspunkt ikke vil kunne få hjemmehjælp, før man har gennemgået et såkaldt "rehabiliteringsforløb".
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. januar 2015.
Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love
Udvidede Udbetaling Danmarks beføjelser, så de blandt andet vil kunne indhente, sammenkøre og videregive oplysninger om ydelsesmodtagere og deres ”formodede” samlevere – eller som det står i loven: ”Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på blandt andet kommunale ydelsesområder”.
Tillader dyneløfteri og klapjagt på ikke alene de syge, men også deres samlevende eller kærester. Ingen definition af, hvornår man regnes for ”enlig” henholdsvis ”samlevende”, ”formodet samlevende” og i ”ægteskabslignende samliv”.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft den 1. maj 2015.
Adoptionsreform
(Lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)
Lempede betingelserne for adoption uden samtykke. Det betyder, at kommunerne gik fra at skulle ”godtgøre” manglende forældreevne til nu kun at skulle ”sandsynliggøre” den, før de kan igangsætte en adoptionssag uden forældrenes samtykke.
Det har åbnet for en vilkårlighed i sagsbehandlingen med tab af retssikkerhed. Kan blandt andet ramme børn af forældre med udviklingshandicap, spasticitet mv., som indtil nu har været i familiepleje, men har haft kontakt med biologiske familie.
Bag loven stod S, R, V, K og LA.
Trådte i kraft den 1. oktober 2015.
Studiefremdriftsreform
Bestod blandt andet af Lov om ændringer af Universitetsloven og Lov om ændring af SU-loven.
Indførte krav til universiteter om reduceret gennemsnitlig studietid. Otte fremdriftsinitiativer, der skulle sikre, at de studerende læser på fuld tid. Blandt andet automatisk tilmelding til fuldt studie- og eksamensprogram uden mulighed for fleksibilitet ved for eksempel sygdom eller handicap. Øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på uddannelserne: Man kan fremover kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes på baggrund af manglende ECTS-points.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. juli 2014 for nye studerende og 1. juli 2015 for allerede indskrevne studerende.
Inklusionsreform
(Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler mv.)
Flere elever med særlige behov skulle flyttes til almenundervisning. Det har i praksis betydet, at en række børn med blandt andet autisme ikke kan fungere i skolen og har været nødsaget til at sygemelde sig fra skolen i længere perioder, nogle endda under trusler fra kommunen om, at de i givet fald kunne blive fjernet fra forældrene. Skoler har reelt været underlagt en økonomisk dagsorden, som alt andet er blevet prioriteret under, og inklusionsreformen blev en kattelem til de facto eksklusion af de børn, der ikke kunne fungere under de nye vilkår.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.
Trådte i kraft 1. maj 2012, visse dele trådte dog først i kraft senere.
Folkeskolereform
(Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love henholdsvis Lov om ændring af lov om folkeskolen)
Indførte ændrede arbejdstidsregler, mindre forberedelsestid, flere undervisningstimer mv.
Bag loven stod S, R, SF, V, K og DF – trin 2 dog uden K.
Trådte i kraft i to trin: første trin 1. august 2014 og næste trin efter folketingsvalget i 2015.
Vækstplan for sundheds- og velfærdsydelser
SRSF-regeringen ønskede at gøre Danmark til et foregangsland med hensyn til medicinsk forskning, og dataindsamling var en væsentlig del af planen. Et af initiativerne i Vækstplanen er en national strategi for sundhedsdata – eller mere præcist: en national strategi for adgang til sundhedsdata og etablering af en effektiv indgang til de nationale sundhedsdata.
Som led i sundhedsdatastrategien nedsatte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2013 et udvalg, STARS* (Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata). Det skulle og skal udarbejde strategien og samle sundhedsvæsen, forskningsverden, patientforeninger, Den Nationale Videnskabsetiske Komité og industrien.
Juni 2013.
Handlingsplan for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning
Byggede på Vækstplanen. Regeringen ønskede at gøre Danmark til et foregangsland med hensyn til medicinsk forskning, og dataindsamling var en væsentlig del af planen. STARS* bliver også nævnt som et selvstændigt initiativ i Handlingsplanen.
Maj 2014.
Forskellige ændringer af sundhedsloven:
Indførelse af kodning og datafangst i almen praksis
Ny sundhedslov (Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet) i 2013 ændrede på rammerne for ydelser i almen praksis.
Den var et indgreb i de sammenbrudte overenskomstforhandlinger mellem PLO og Danske Regioner og pålagde blandt andet de alment praktiserende læger at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst. Den var et stort indgreb i familielæge-patient-relationen, der ellers bygger på diskretion og tillid og lægens tavshedspligt. Oversat til almindeligt dansk, her med praktiserende læge Anders Beichs ord, var lovens betydning følgende:
”Lægen skal arbejde i større enheder, pålægges mere registrering, tvinges til at sætte diagnoser på din henvendelse og til at give dig retningslinjebehandling i stedet for individuelt tilpasset behandling. Og alt sammen skal det ske for at tilfredsstille lovens krav og regionernes kontroltrang.
Men ikke nok med det. Kravet om journalføring af diagnoser, som oprindeligt blev indført til lægens eget brug med henblik på kvalitetssikring af bestemte opgaver, udvides til, at diagnoserne nu rutinemæssigt skal indrapporteres til regionerne sammen med alle de andre data fra regionernes familielæger om henvisninger, recepter, behandlinger, terapi og ydelser.” (Information 16. august 2013)
Bag loven stod S, R, SF og V.
Trådte i kraft 1. september 2013.
Denne lov blev i 2014 fulgt op af en bekendtgørelse (Bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken).
Denne forpligtede de praktiserende læger til, under trussel om bødestraf, at kode alle diagnoser vedrørende otte ”folkesygdomme" og videregive oplysningerne elektronisk. Data fra kodning ville så tilflyde de kliniske kvalitetsdatabaser (DAMD – Dansk AlmenMedicinsk Database) til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol.
Formålet med at indsamle data i de kliniske databaser var oprindeligt at udvikle kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet, blandt andet gennem en styrkelse af sundhedsforskning. Meningen var ikke, at data skulle bruges til kontrol og planlægning, som denne sundhedslov og bekendtgørelse. Og diagnosticering er ikke en eksakt videnskab. Men med loven tvang man lægerne til også at sætte diagnosekoder på tilfælde, hvor personer befinder sig i en gråzone mellem at være syge og raske. Og registreringerne og indberetningerne kolliderer grundlæggende med lægens tavshedspligt og patienternes forventning om fortrolighed.
Trådte i kraft 2. september 2014.
Lov om ændring af Arkivloven
Loven vedrørte behandlingen af ulovlige patientdata i Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD).
DAMD-sagen involverede et edderkoppespind af parter, men de første indsamlinger af patientdata blev allerede påbegyndt i 2007. I efteråret 2014 dokumenterede DR sammen med flere læger, at der blev begået ulovligheder, og Statens Serum Institut bekræftede dette i november 2014. Alligevel har der været (og er fortsat) mange interesser på spil for ikke at slette dataene.
Regeringen kom først med et lovforslag om ændring af Arkivloven med henblik på at overføre de ulovligt indsamlede patientdata til Rigsarkivet, støttet af SF og EL.
Det blev til allersidst og under stærkt pres fra andre partier forkastet til fordel for et nyt ændringslovforslag til Arkivloven, som regeringen så selv noget modvilligt fremsatte. Ændringsforslaget fastslog, at de ulovligt indsamlede DAMD-data skulle slettes og ikke i Rigsarkivet.
Lægernes tavshedspligt er kompromitteret og fortroligheden mellem læge og patient antastet. Hensynet til patienten og til lægens faglige og etiske habitus er politisk overtrumfet af hensyn til forskning og medicinalindustri, selvom den seneste lov betød en vis genopretning af tilliden.
Det vedtagne sluttelige lovforslag blev båret igennem af alle partier.
Trådte i kraft den 13. maj 2015.
Ophævelse af offentlig rejsesygesikring
(Lov om ændring af sundhedsloven)
Med denne lov ophævede man den offentlige rejsesygesikring, der har dækket visse udgifter til sygehjælp til personer under midlertidigt ophold i EU-/EØS-lande, Schweiz, enkelte småstater og Færøerne og Grønland. Nu sker offentlig dækning af dansksygesikrede personers udgifter til sygehjælp under ferie- eller studieophold i disse lande primært efter EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort).
Det betyder øgede udgifter til privat rejsesygesikring for syge borgere, og disse forsikringer kan blive fordyrede, hvis man tilhører gruppen af mennesker med forskellige kroniske lidelser. Rejseplaner kan blive behæftede med usikkerheder, fordi forsikringsselskaber vil lægge betingelser for forsikring frem. Syge borgere kan komme til at stå med udgifterne til aflyste, men allerede betalte rejser (på grund af manglende opnåelse af rejsesygeforsikring) eller til dyre situationer i udlandet på grund af sygdomstilfælde, som alligevel bliver en realitet. Med det blå sygesikringskort svarer egenbetalingen til den betaling, der eksisterer i de pågældende lande for disse landes egne borgere – det betyder i de fleste lande en vis egenbetaling. I sidste ende bliver det besværliggjort, dyrt og risikabelt for syge at insistere på at rejse ud, især hvor der er tale om alvorlig og utilregnelig sygdom.
Bag loven stod S, R, SF, V og K.
Trådte i kraft 1. august 2014.
Automatisk kronikertilskud
(Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven)
Mennesker med kroniske lidelser og meget store medicinudgifter skal ikke længere søge Sundhedsstyrelsen om (fornyelse af) kronikertilskud via egen læge for at få lagt et loft over deres udgifter til medicin. Tilskuddet udløses nu automatisk, så borgerne højst selv kan komme til at betale 3.880 kr. (2016-tal) for tilskudsberettiget medicin i løbet af et år. Endvidere skal apotekerne nu tilbyde mennesker med store medicinudgifter en henstandsordning med egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin, så egenbetalingen bliver jævnt fordelt over årets måneder.
Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA, DF, ALT og EL – det vil sige alle partier.
Loven trådte i kraft 1. juli 2015 – kronikertilskuddet dog først 1. januar 2016.
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse)
Forskerbeskyttelsen var en markering i CPR-registret, hvor borgeren kunne sikre sig imod at modtage henvendelser i forbindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser. Nu kan man ikke længere beskytte sig imod at indgå i forskning og modtage henvendelser derom.
Bag loven stod alle partierne – S, R, SF, V, K, LA, DF, UFG.
Trådte i kraft 1. april 2014.
Ændring af apotekerloven
(Lov om ændring af lægemiddelloven, lov om medicinsk udstyr, apotekerloven, sundhedsloven og lov om markedsføring af sundhedsydelser)
Om loven skrev Folketinget i sit resumé: ”Hovedformålet med loven er at etablere lovgrundlag for en reform af samarbejdet mellem sundhedspersoner og industrierne for lægemidler og medicinsk udstyr. (…) En gennemførelse af reformen kræver ændringer i de fire hovedlove om henholdsvis lægemidler, medicinsk udstyr, apoteker og sundhedsvæsenet. Loven indeholder desuden andre ændringer af lægemiddelloven med baggrund i nye EU-regler om henholdsvis forfalskede lægemidler, lægemiddelovervågning og ændringer i markedsføringstilladelser til lægemidler.”
En konkret konsekvens af reformen er eksempelvis, at døgnapoteker fra 2017 måtte dreje nøglen om som følge af ændrede apotekstilskudsregler. Det rammer især syge mennesker i akutte sygdomssituationer.
Bag loven stod S, R, SF, EL, V, K, DF og UFG.
Trådte i kraft den 1. juli 2015, men dele af reformen blev først implementeres den 1. januar 2017.
Lov om Offentlig Digital Post
Loven betød tvungen digital postkasse for alle juridiske enheder med CVR-nummer, det være sig virksomheder, foreninger og organisationer. Den betød også tvungen digital post for alle borgere, bortset fra, at der undtagelsesvist kan søges fritagelse. Selv de, der blev fritaget, skal bruge digital kommunikation, hvis de skal søge om ydelser eller andre ting hos det offentlige.
Borgere, der ikke selv kan finde ud af at håndtere digitaliseringen, presses og ydmyges derved. For mange ældre mennesker samt andre med handicap på dette område er kommunikationen med det offentlige blevet et problem.
Bag loven stod S, R, SF, V, K og LA.
Trådte i kraft 1. november 2013 – borgerdelen dog først 1. november 2014.
Reform af offentlighedsloven
Betød og betyder en forøget mørklægning af den øverste statslige magts rum, især af regeringens arbejde. Det indebærer forringede muligheder for demokratisk kontrol af regeringen fra Folketingets side såvel som fra medierne og den brede offentlighed.
Bag loven stod S, R, SF, V og K.
Trådte i kraft 1. januar 2014.
Afvisning af inkorporering af Handicapkonvention og fem andre konventioner
SR-regeringen valgte at undlade at inkorporere seks menneskerettighedskonventioner under FN, herunder Handicapkonventionen, direkte i dansk lovgivning. Dette til trods for, at et Inkorporeringsudvalg forudgående havde anbefalet inkorporering. Beslutning om manglende inkorporering blev meddelt offentligheden omkring september 2014! Betyder at borgerens rettigheder fra konventionerne stadig kan være svære at gøre gældende og at opnå. Har svækket retssikkerheden.
Afvist af S og R, men har ikke været til afstemning.
Tiltrædelse af Handicapkonventionens tillægsprotokol
Betyder, at sager, der opstår efter ikrafttrædelsen, vil kunne behandles i regi af FN, hvis klagemulighederne i Danmark er udtømt.
Folketingsbeslutningen blev vedtaget af S, R, SF, V, K, LA og EL.
Trådte i kraft den 24. oktober 2014.
Lars Løkke Rasmussens anden regeringsperiode 2015-november 2016
Indførelse af integrationsydelse mv.
(Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love)
Med loven indførte man en integrationsydelse i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode. Det er en betingelse for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Loven omfatter ikke personer, som allerede havde opnået lovligt ophold og bopælsadresse inden den 1. september 2015.
Bag loven stod V, DF, K og LA.
Trådte i kraft den 1. september 2015.
Socialområder overflyttes til Beskæftigelsesministeriets ressort
Førtidspension, behandling af sager om førtidspension og andre forhold der tidligere har henhørt under Socialministeriet, blev overført til Beskæftigelsesministeriet. Det markerer også, at syge borgere uden arbejdsevne ikke længere betragtes som socialpolitik, men behandles under ren beskæftigelsespolitik – det vil i praksis sige uden nævneværdig hensyntagen til de sociale og helbredsmæssige forhold.
Refusionsreform
Refusionssystemet sætter rammerne for, hvor stor en del af kommunernes udgifter til overførselsindkomster, staten skal refundere. Med reformen af dette system blev der tale om ens refusionssatser for alle typer af overførselsindkomster, og statens tilskud ville blive nedtrappet over tid. Efter et år er statsrefusionen nede på kun 20 procent.
Handicaporganisationer har advaret om, at den lave statsrefusion efter et år kan betyde, at det bliver endnu sværere, end det allerede er blevet i forvejen efter reformen af førtidspension, at få bevilget en førtidspension, en revalidering eller et fleksjob.
Bag loven stod V, DF, K, LA, S og R samt Lisbeth Bech Poulsen (SF), som ved en fejl stemte for den.
Trådte i kraft den 1. januar 2016.
Midlertidig udvidelse af sygedagpengeret til alvorligt syge
(Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie)
Med en ny midlertidig ordning udvidede man muligheden for, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge. Den nye ordning er målrettet borgere, der allerede har været sygemeldt og modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder, og som ved en ny sygemelding har en livstruende, alvorlig sygdom. Udvidelsen er en opfølgning på sygedagpengereformen fra 2013.
Vedtaget af alle Folketingets partier – V, K, LA, DF, S, R, SF, ALT og EL.
Trådte i kraft den 1. januar 2016. Det fremgår ikke, hvor længe ordningen vil være i kraft.
Pensionsreform
(Lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeerstatninger m.v.)
Loven fastsatte folkepensionsalderen til 68 år for alle, der er født efter den 31. december 1962, dvs. for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere. Samtidig ændrede man lovens revisionsbestemmelse således, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2020. Herudover ændredes arbejdsskadesikringsloven, så sikringspligtige arbejdsgivere ikke skal kunne opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, som er en følge af en forhøjelse af folkepensionsalderen.
Bag loven stod V, K, LA, DF, S og R.
Trådte i kraft den 29. december 2015.
Kontanthjælpsreform
(Af forligspartierne kaldet Jobreform 1)
Reformen indførte blandt andet et kontanthjælpsloft, som sætter et loft over det samlede niveau af offentlige ydelser inklusive kontanthjælp, det vil i praksis sige et loft for boligstøtte. Den indførte også et krav om 225 timers lønarbejde per år som forudsætning for at opretholde fuld kontanthjælp. Honoreres kravet ikke, reduceres kontanthjælpssatsen. Hvis ægtepar er på kontanthjælp, og den ene ikke opfylder dette beskæftigelseskrav, bortfalder hele den enes kontanthjælp. De, der ikke er i stand til at arbejde, og som kommunerne kategoriserer som ikke-arbejdsmarkedsparate, er også indbefattet af denne regel, og vurderingen af, hvem der ikke er i stand til at arbejde, er helt overgivet til kommunernes tilfældige skøn. Og så betyder aftalen, at kontanthjælpsmodtagere fremover får ret til fire frem for fem ugers ferie årligt.
Derudover betød reformen en ændring i lovgivningen om integrationsydelse:
Den oprindelige målgruppe for integrationsydelsen (den lov trådte i kraft 1. september 2015) blev udvidet til at omfatte alle personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Det vil sige, at målgruppen blev udvidet, så både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, fremover vil modtage integrationsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om som minimum at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år. Målgruppen omfatter både udlændinge og danske statsborgere.
Vedtaget af V, DF, LA og K.
Såvel lovgivningen om kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen som integrationsydelsen trådte i kraft den 1. april 2016. Lovgivningen om Integrationsydelsen havde dog først virkning fra 1. juli 2016 og reformen af kontanthjælpen fra 1. oktober 2016.
Opholdskravet i integrationsydelsen blev undersøgt via rene registerkørsler på borgere. Siden lovens ikrafttrædelse har en række jurister rejst tvivl om, hvorvidt dén fortolkning af opholdskravet er lovlig. Efterfølgende kom Udlændinge- og Integrationsministeriet med en ny vejledning. Den nye fortolkning går på, at danske statsborgere ikke bare kan sættes på integrationsydelse, men at der skal foretages en individuel vurdering af tilknytning til Danmark. Dokumentationskrav er der dog stadig mange af, og det er op til borgerne at kunne bevise, hvor de har opholdt sig. Det udgør blandt andet et problem for hjemløse.
Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet
(Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.)
Betyder, at de (i både positiv og negativ forstand) mest åbenlyse førtidspensionssager kan undtages fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet og behandles rent administrativt.
Vedtaget af: V, K, LA, DF, S, R, SF, ALT.
Trådte i kraft 1. juni 2016.
Dagpengereform
Betyder blandt andet en mere fleksibel genoptjening af dagpengeretten.
Vedtaget af V, DF og S.
Trådte i kraft 2. januar 2017, nogle dele dog først 1. juli 2017.
Sundhedsstyrelsen opdeles i tre mindre styrelser
Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.
Trådte i kraft per 1. januar 2016.
Oprettelse af Styrelsen for Patientsikkerhed som tilsynsmyndighed
(Lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love. Endvidere to bekendtgørelser til loven)
Skal sørge for et effektivt tilsyn af sundhedspersoner og behandlingssteder. Har dog indtil nu mest virket som en politisk institution, der kan fratage læger autorisation, hvis de ytrer andre sundhedsmæssige synspunkter og interesser end de politisk opportune. Og denne fratagelse kan ske, uden at lægerne har nogle klage- og procesrettigheder. Lægernes retssikkerhed er altså blevet forringet.
Vedtaget af V, K, LA, DF, S, SF, ALT, EL.
Trådte i kraft 1. juli 2016, dele dog først 1. januar 2017.
Sundhedsdatastyrelsen skal have kopi af patientdata
To bekendtgørelser om kliniske kvalitetsdatabaser (Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser og bekendtgørelse om indberetning til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser og videregivelse af data til Sundhedsdatastyrelsen) udbreder og centraliserer patientdata.
Sundhedsdatastyrelsen kræver nu at modtage en kopi af de data, der er indberettet til de kliniske kvalitetsdatabaser. Den får endvidere hjemmel til at ”anvende disse data som led i løbende overvågning, evaluering og udvikling af den kliniske kvalitet samt som led i synliggørelsen af den kliniske kvalitet. Sundhedsdatastyrelsen kan dermed selv benytte data til styrelsens egne aktiviteter samt via Forskerservice videregive data fra de kliniske kvalitetsdatabaser til forskning og statistik”.
Med andre ord vil store mængder personfølsomme data fra patienter, som er registreret i fortrolighed til en klinisk kvalitetsdatabase med et helt andet formål, nu blive hentet ind i Sundhedsdatastyrelsen til en central samling af data, som kan bruges til helt andre formål. Det er endnu en krænkelse af tavshedspligten og patienternes ret til fortrolighed om deres private forhold.
Trådte i kraft 1. juli 2016.
Lov om kliniske forsøg med lægemidler
Formålet med loven var at fastlægge de administrative rammer for kliniske forsøg med lægemidler, der er nødvendige for dansk efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 om kliniske forsøg med lægemidler til mennesker (forordningen). Loven skulle sikre ensartede regler på tværs af EU og gøre det mere attraktivt at udføre kliniske forsøg. Men den er ikke helt uproblematisk for patienterne.
Den indeholder blandt andet en bestemmelse om, at læger kan indrullere patienter i medicinske forsøg med allerede godkendt medicin (såkaldte lav-interventions-forsøg), uden at patienten er blevet informeret om, at de deltager i et sådant. Forordningen indeholder krav om mundtlig information, men intet om informeret samtykke – så patienter kan komme til at deltage i forsøg uden at vide det og uden at have afgivet noget samtykke om, at de vil være med.
Vedtaget af V, LA, K, S, R, SF og ALT.
Træder i kraft oktober 2018, enkelte dele dog tidligere.
Fjernelse af medicintilskud til visse svage smertestillende lægemidler
Sundhedsstyrelsen har fjernet tilskuddet til en række svage smertestillende lægemidler. Anden medicin vil man kun få tilskud til, hvis en læge vurderer, at man opfylder bestemte betingelser (klausuleret tilskud).
Trådte i kraft 29. februar 2016.
Prioritering af sygehusmedicin
Vedtagelse af syv principper for, hvordan sygehusmedicin skal prioriteres. Sundhedsministeren hævder, at prioriteringen ikke vil gå ud over patienterne. Men i flere patientforeninger frygter man, at små patientgrupper med sjældne sygdomme eller særligt dyr medicin vil blive nedprioriteret og dermed blive uligebehandlet på baggrund af økonomiske argumenter.
Vedtaget af alle partier.
Principperne er efterfølgende pr. 3. april 2016 blevet overgivet til brug af Regionernes nye medicinråd.
Det har på denne baggrund allerede i 2017 afvist at godkende brugen af ny muskelsvindmedicin, som ellers kunne give patienter med den specifikke muskelsvindtype væsentlig bedre prognoser.
Lars Løkke Rasmussens tredje regeringsperiode fra nov. 2016 og frem til nu
Ophævelse af optjeningsret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge
(Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)
Fjerner retten til feriepenge for sygedagpengemodtagere med a-kasse-medlemskab.
Vedtaget af V, K, LA og DF.
Trådte i kraft den 1. januar 2017.
Reform af Servicelovens voksenbestemmelser
(Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)
Der indføres opsættende virkning i 14 uger på kommunale afgørelser på udvalgte områder, hvor en kommune træffer afgørelse om at nedsætte eller frakende hjælp. Opsættende virkning betyder, at man udsætter virkningen af afgørelsen, til en klage er afgjort. (Tidligere havde klager inden for servicelovens område ikke opsættende virkning – det vil sige, at borgere skulle indrette sig efter afgørelser, mens de klagede, og selvom de påklagede afgørelser ikke var korrekte. Det betød i mange tilfælde tab af nødvendig og berettiget hjælp.)
Det indebærer, at en sådan afgørelse nu skal varsles til borgeren 14 uger inden afgørelsens ikrafttrædelse, og at borgeren ikke bliver frataget ydelsen i den periode. I denne periode kan afgørelsen endvidere ankes til Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen forpligtes nu på at afgøre disse sager inden for disse 14 uger. Dermed kan borgeren fremover i mange tilfælde nå at få behandlet en klage, før ændringen træder i kraft. Varslingen gælder udvalgte sager, hvor en frakendelse eller ændring har vidtrækkende konsekvenser for borgeren eller kun vanskeligt lader sig genoprette. Men ikke alle typer vidtrækkende afgørelser inden for serviceloven er omfattet heraf.
Af andre ændringer i reformen kan blandt andet nævnes, at en række regler bliver forenklet, blandt andet hjælpemiddel- og forbrugsgodebestemmelsen og merudgiftsydelsen.
Vedtaget af alle partier.
Træder i kraft den 1. januar 2018, dog med visse undtagelser og overgangsregler.
Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferier
Indfører brugerbetaling for socialpædagogisk ledsagelse af mennesker med handicap på ferie.
Loven siger ganske vist, at det skal opfattes som betaling for ekstra-ydelser og ikke for de grundlæggende serviceydelser. Men en række handicaporganisationer har udtrykt stærk bekymring for, at loven i praksis vil resultere i en generel sænkning af kommunernes serviceniveau på området. Da målgruppen for loven er personer, som har betydeligt nedsat psykisk funktionsevne og er bosat på sociale døgntilbud, risikerer loven at få meget indgribende konsekvenser for deres grundlæggende muligheder for at komme uden for hjemmet. Betalingen for bare en uges socialpædagogisk ledsagelse kan beløbe sig til titusindvis af kroner. En sådan betaling vil de færreste af disse borgere have mulighed for at diske op med.
Vedtaget af V, K, LA, DF, S, R, SF og ALT.
Træder i kraft den 1. januar 2018.
Tiggerilov
(Lov om ændring af straffeloven – skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)
Skærpede straffen til to ugers fængsel for tiggeri i gågade, ved stationer, i offentlige transportmidler samt i og ved supermarkeder og lignende dagligvarebutikker. Samtidig fjernede man kravet om, at politiet først skal have givet en advarsel, inden en person kan straffes for tiggeri disse steder.
Vedtaget af V, LA, K, DF og S.
Trådte i kraft ultimo juni 2017 og ophæves 1. juli 2020.
Tvangsbehandlingslov
(Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile)
Indfører mulighed for tvangsindlæggelse og tvangsbehandling af varigt inhabile. Det vil især sige personer med demens, udviklingshæmning eller hjerneskade. Bestemmelserne er upræcise og giver risiko for, at flere end nødvendigt bliver tvangsindlagt og/eller tvangsbehandlet.
Vedtaget af V, LA, K, DF, S, R, SF og ALT.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Udvidet adgang til Lægemiddelstatistikregister
Lægemiddelstatistikregistret indeholder oplysninger om alt salg og alle leverancer af lægemidler. Med en ændring af en bekendtgørelse og vejledning om videregivelse af oplysninger fra registret (Bekendtgørelse om videregivelse af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddelstatistikregister og tilhørende Vejledning om videregivelse af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddeladministrationsregister) udvidede man adgangen. Den omfatter nu også forskere, der er ansat ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Statistik og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Det kan give anledning til bekymring om manglende persondatabeskyttelse for de receptudstedende læger og deres patienter, og bekymring om, at Sundhedsmyndighederne vil blande sig i, hvilken medicin lægerne må udstede recepter til.
Trådte i kraft 1. juli 2017.
Oprettelse af superregister med tvangsregistrering af patientoplysninger
(Bekendtgørelse om Nationalt patientindeks (NPI) over registreringer af de enkelte borgeres aftaler i sundhedsvæsnet)
En administrativ bekendtgørelse har givet Sundhedsdatastyrelsen tilladelse og adgang til at indsamle omfattende sundhedsoplysninger om borgerne fra alle sundhedsvæsenets aktører uden samtykke og dele dem med 100.000 ansatte i sundhedsvæsnet.
Nationalt Patientindeks blev kommunikeret som en idé om en central aftaleoversigt, der skal hjælpe patienter og ansatte i det danske sundhedsvæsen med at holde styr på komplicerede patientforløb. Men det bryder grundlæggende med respekten for privatlivet ved at samle følsomme helbredsoplysninger uden borgerens tilladelse. Og det er noget af en forenkling, når formålet angives som en simpel aftaledeling. Med begrundelse i en aftaleoversigt får ministeren nemlig med Det Nationale Patientindeks beføjelser til et superregister, som er klargjort til alle de fortrolige helbredsoplysninger, ministeren måtte ønske administrativt helt uden om Folketinget.
Det Nationale Patientindeks kan derved blive den absolut mest vidtrækkende tvangsregistrering af følsomme helbredsoplysninger, vi endnu har set i Danmark – et skridt mod en national database over alle danskeres sundhedsoplysninger.
Indekset blev anmeldt til at blive søsat med et pilotprojekt i Aarhus og Hjørring, men endte med allerede fra start – uden at spørge nogen om lov – at indsamle alle sundhedsdata på den del af befolkningen i Region Midtjylland og Region Nordjylland, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Og det er som nævnt klargjort til også at kunne rumme alle øvrige patienters sundhedsdata i hele Danmark.
Da beslutningen indføres via en administrativ bekendtgørelse, er den ikke vedtaget af Folketinget, men blot indført af VKLA-regeringen eller sundhedsministeren.
Trådte i kraft den 1. august 2017.
Undervejs: Oprettelse af nationalt dna-center
(Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (organiseringen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.))
Ministeren vil med dette lovforslag under påbud kunne samle danskernes dna i et centralt genomregister. Der er intet samtykkekrav, og man kan ikke bede sig frabedt at blive registreret, når lovforslaget bliver vedtaget.
Lovforslagets bestemmelser om tvangsregistrering af dna sker under påskud af, at det handler om at udvikle såkaldt personlig medicin til syge borgere – det vil sige medicin, der er designet til at tage særligt hensyn til den enkeltes dna frem for alene til en diagnose. Men hvis det virkelige formål var at forske i og udvikle personlig medicin til bestemte personer eller borgergrupper, så er det helt ude af proportioner med tvangsindsamling af hele befolkningens dna. Det fremstår derfor, som om der er flere politiske interesser i dette end enkelte særligt syge patienters behandling, og at det egentlige formål er et andet.
Tvangsindsamling af så mange dybt private oplysninger vil give myndighederne en meget stor magt over borgernes liv, og man kan forestille sig utallige rædselsscenarier af totalitære tilstande og etiske problemstillinger, hvis dna-oplysninger kommer ind i en sådan database med helt ubegrænsede beføjelser for myndighederne.
Eneste mulighed for den enkelte borger for at begrænse dna-oplysninger om sig selv i Nationalt Genom Center er at melde sig ind i Vævsanvendelsesregistret og her melde, at allerede indsamlede blod- og vævsprøver kun må blive anvendt til behandlingsformål til borgeren selv. Og det skal foregå, inden lovforslaget bliver vedtaget og implementeret.
I givet fald kan man undgå, at det nye Genom Center får fingrene i dna-sekventering af tidligere opsamlede blod- og vævsprøver, som er indsamlet med samtykke til en konkret projekt, og benytter det til andre projekter uden samtykke. Det har Patientdataforeningens formand Thomas Birk Kristiansen – og ikke Sundhedsministeriet, som man kunne have ønsket – gjort opmærksom på. Men de færreste borgere vil vide, at dette overhovedet pågår, fordi lovforslaget vender op og ned på de sædvanlige regler for persondata og anvendelse af samtykke. Med andre ord er der tale om noget, der ligner overgreb over for borgernes ret til privatliv og selvbestemmelse omkring, hvem der skal kende til oplysninger om en, og hvordan de må blive brugt.
Hvis man ikke spærrer for sekundært brug af vævs- og blodprøver, kan den altså dna-sekventeres, uden at borgerne bliver spurgt – og disse data vil automatisk blive overført til det nye Nationale Genom Center, hvorfra de aldrig kan slettes. Det gælder også, hvis man har børn, at den såkaldte hælprøve allerede ved fødslen gemmes for eftertiden. (Se vejledning til, hvordan man spærrer for sekundært brug af disse prøver.)
Der er allerede indsat en direktør for det center, som man altså endnu ikke har vedtaget lovgivning om, og der er afsat 100 mio. kroner på Finansloven for i år – 2017 – til dette center under sundhedsministeren!
Undervejs: Ny databeskyttelseslov
(Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger)
Det nye lovforslag om en databeskyttelseslov muliggør massiv datadeling af stærkt følsomme sundhedsdata uden samtykke. Med lovforslaget vil man blandt andet undtage myndighederne fra en grundregel om formålsbestemthed, som beskytter borgerne mod, at myndighederne bruger indhentede data om dem til andre formål end dem, borgerne har givet samtykke til det. Myndighederne får en bred mulighed for at anvende data til andre formål end dem, de i første omgang har indsamlet dem til.
Samtidig kan den enkelte minister alene efter forhandling med justitsministeren og inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen fastsætte nærmere regler om, at offentlige myndigheder må viderebehandle personoplysninger til andre formål, end de oprindelig var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed. Det vil sige, at ministeren kan afgøre dette på bekendtgørelsesniveau og helt uden om Folketinget.
Omvendt indebærer lovforslaget, at myndighedernes pligt til at oplyse borgerne om videregivelse af data indskrænkes. Det vil sige, at myndighederne nu i større omfang end tidligere kan anvende data i andre sammenhænge uden at informere borgerne derom.
Undervejs: Lov om forbud mod generel diskrimination af mennesker med handicap
(Forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap)
Lovforslaget vil indføre et generelt forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, der gælder uden for arbejdsmarkedet. Det indeholder dog (indtil videre) ikke et krav om rimelig tilpasning og vil dermed ikke i praksis sikre mennesker med handicap den tilgængelighed, der er nødvendig for at undgå diskrimination.
Oversigten opdateres frem til Kommunal- og Regionalvalget den 21. november 2017. Hvis du har noget afgørende at tilføje eller mener at finde fejl i min oversigt, er du velkommen til at skrive til mig på lisbeth.riisager@gmail.com.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.